SecurityWorldMarket

25-07-2022

Stanley-opkøb accelerer Securitas globale ambitioner

- I det danske marked står vi styrket efter opkøbet af Stanley Security, siger Claus Fibiger, CEO for Securitas Danmark.

Den længe ventede gennemførelse af Securitas' opkøb af Stanley Security, som blev en realitet i fredags, accelererer Securitas’ ambitioner om at blive en enestående global sikkerhedspartner.

- I det danske marked står vi styrket efter opkøbet af Stanley Security. Jeg ser frem til at integrere Stanley i den danske forretning og til at tilbyde Stanley's ydelser, som en del af Securitas’ samlede sikkerhedsløsninger til alle vores kunder i Danmark. I 2021 købte vi Dansk Brandteknik, og med opkøbet af Stanley kan vi nu dække alle ydelser indenfor sikkerhed, siger Claus Fibiger, adm. direktør for Securitas Danmark.

- Det er med stor glæde, at vi nu officielt bliver en del af Securitas, for vi mener, at vi komplimenterer hinanden perfekt. Vi ser frem til sammen at skabe nye rammer for, hvad der kan tilbydes af services i sikkerhedsbranchen, supplerer Michael Thomsen, Country Generel Manager i Stanley Security Denmark.

Og Magnus Ahlqvist, CEO for hele Securitas AB, kommenterer:

- Vi ser en stigende efterspørgsel på totalløsninger, der kombinerer rådgivning, vagt, elektronisk sikkerhed, brand og mere. I en verden i hurtig udvikling bliver sikkerhedsløsninger vigtigere og vigtigere, så virksomhederne kan beskytte deres medarbejdere, deres værdier og deres drift. Sammen med STANLEY Security kan vi sætte standarden for fremtidens integrerede, tekniske sikkerhedsløsninger, der giver kunderne ro til at fokusere på deres virksomhed.



Leverandører
Tilbage til toppen