SecurityWorldMarket

14-11-2022

Smiths lancerer initiativ til åben arkitektur

Ada-initiativet er opkaldt efter Ada Lovelace, en kvindelig engelsk matematiker og forfatter fra det 19. århundrede, som var den første til at udgive en algoritme. Som følge heraf bliver hun ofte betragtet som den første computerprogrammør.

Britiske Smiths Detection, en global leder inden for trusselsdetektion og teknologier indenfor sikkerhedsscreening, har lanceret 'Ada Initiative' for at drive udviklingen og implementeringen af ansvarlig åben arkitektur ,”responsible Open Architecture”, (OA) fremad. Initiativet vil ifølge Smiths gavne kunder på tværs af markeder inden for luftfart, havne og grænser, samt forsvar og bysikkerhed.

Hardware, software og algoritmer fra forskellige produktleverandører kan kobles sammen ved hjælp af OA. Ved at drive den fortsatte udvikling af OA vil Smiths Detection arbejde sammen med både nystartede og etablerede tredjeparter, for at teknologien kan integreres problemfrit, tovejs og sikkert med Smiths Detections egen software og udstyr.

- I sikkerhedsoperationer er der ofte fragmenterede fysiske og digitale komponenter fra forskellige leverandører. OA kan hjælpe med at få mest muligt ud af alle disse elementer. Med Ada-initiativet arbejder vi på at sikre, at alle komponenter fungerer sømløst og kompatibelt, så kunderne kan opnå driftseffektivitet, forbedrede sikkerhedsresultater og arbejde med et mere relevant, præcist dataøkosystem, siger Richard Thompson, Vice President Marketing hos Smiths Detection, og han fortsætter:

- Via dette initiativ arbejder vi med et voksende antal interessenter for at sikre, at vi opnår en ansvarlig, pålidelig og praktisk interoperabilitet af teknologier, og at vi kan levere stadig højere standarder for sikkerhed, infosec og driftsmæssige fordele til brugerne.

Ada-initiativet er opkaldt efter den engelske grevinde Ada Lovelace, matematiker og forfatter fra første halvdel af attenhundredetallet, som var den første til at udgive en algoritme. Som følge heraf bliver hun ofte betragtet som den første computerprogrammør.



Leverandører
Tilbage til toppen