SecurityWorldMarket

11-08-2021

Skarp kritik over nedskæringer i Datatilsynet

Mens digitaliseringen buldrer frem, bliver myndigheden, der skal overvåge vores datasikkerhed beskåret. Datatilsynets bevilling står i 2022 til at falde med 0,7 millioner kroner. Det er “helt skævt”, og “meget, meget problematisk”, mener Venstre, der opfordrer til at tilføre Datatilsynet flere penge ved dette års finanslov. Det skriver Altinget.

Det får nu en række partier til at lange hårdt ud efter beslutningen om at give færre penge til det danske Datatilsyn.

- Vi taler om et tilsyn, der får større og flere opgaver og som er stadig vigtigere for, at vores samfund fungerer, så det er helt tudetosset, at man vælger at skære lige præcis her, siger Venstres it-ordfører Christoffer Aagaard Melson, og kalder situationen meget, meget problematisk.

Venstres ordfører får ifølge Altinget opbakning fra regeringens støtteparti Enhedslisten. Her er man også stærkt kritisk over for beslutningen, som man mener er uholdbar i en tid hvor samfundet bliver mere digitaliseret.



Leverandører
Tilbage til toppen