SecurityWorldMarket

15-03-2021

Prosero køber sikkerhedsvirksomhed i Finland

Fredrik Gren overtog posten som CEO for Prosero i februar og står nu i spidsen for den fortsatte ekspansion.

Den svenske sikkerhedskoncern Prosero, der blandt andet ejer den danske installationsvirksomhed danske Actas, fortsætter sin nordiske vækst. Det seneste opkøb drejer sig om finske Turvatalo-Tapiolan Yleishuoltoi, der er en udbyder af tekniske sikkerhedsløsninger.

Turvatalo blev grundlagt så tidligt som i 1959 og har siden starten spillet en vigtig rolle for ejendomsejere i hele Helsinki-regionen.

- Det føles meget godt at være en del af Prosero-gruppen. Nu kan vi fokusere mere på det, der giver den faktiske kundeværdi samt ekspertisen omkring teknologien. Ved at tilslutte os Prosero vil vi også have et mere strategisk forhold til vores teknologileverandører. Det vil være en værdifuld forstærkning, kommenterer Asko Ahlbom, administrerende direktør for Turvatalo.

For Prosero betyder opkøbet en forøgelse af kompetence og leveringskapacitet i Finland inden for låse, alarmer og overvågning.

- Turvatalo er en veldrevet og mangeårig forretning, der yderligere styrker vores position i hele Helsinki-området. Gennem Turvatalos ekspertise og organisation får vi et endnu stærkere tilbud inden for service og eftermarked, kommenterer Fredrik Gren, CEO for Prosero.

Turvatalos aktiviteter fokuserer primært på låse, adgangskontrolsystemer og kameraovervågning. På nuværende tidspunkt er der 24 medarbejdere i Turvatalo, og de udgår alle fra afdelingen i Esbo, lige uden for Helsinki.

Med overtagelsen af Turvatalo er Prosero nu repræsenteret på 82 placeringer i Norden fordelt på følgende måde: Sverige (47), Norge (26), Danmark (6) og Finland (3).

Den samlede omsætning udgør cirka 1.900 mio. SEK (svarende til omtrent 1.394 mio. DKK).


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen