Fremskridt inden for kunstig intelligens vækker bekymringer omkring dataprivatliv på globalt plan. En af de største udfordringer i udviklingen af AI-løsninger er at finde og få adgang til tilstrækkeligt med brugbare data. Uden data er det ikke muligt at træne AI-modeller – modeller som er essentielle for teknologier som ChatGPT og Copilot. Udfordringen er særlig stor inden for video, hvor det er endnu sværere at finde materiale uden følsomme personoplysninger. Løsningen findes i regulatorisk compliant data, og det er netop det, Brighter AIs anonymiseringsteknologi bidrager med.
Databeskyttelse og privatliv
Opkøbet af Brighter AI åbner samtidig op for en lang række nye muligheder med anonymisering og forbedret dataprivatliv, som beskytter data og muliggør fuld datasikkerhed. Tilføjelsen af Brighter AI styrker markant Milestones tilbud inden for video management software, videoovervågning som en service og videoanalyse – og driver virksomhedens fortsatte vækst både inden for og uden for sikkerhedssektoren. Desuden bliver Brighter AIs anonymiseringsteknologi en hjørnesten i det nyligt lancerede databibliotek og AI-modelleringsværktøj Project Hafnia.
Styrkelse af Europas konkurrenceevne
Det privacy-by-design-værktøj, som Brighter AI har udviklet, understøtter yderligere Milestones position som en førende virksomhed inden for ansvarlig teknologi. Kombinationen af to europæiske teknologiledere med fokus på en ansvarlig tilgang til AI-udvikling vil være et betydningsfuldt bidrag til at gøre Europa førende på den globale AI- og teknologiscene. Det er et vidnesbyrd om europæisk innovation og styrker kontinentets konkurrenceevne – samtidig med, at borgernes privatliv beskyttes.
Dokumenteret teknologi
- Brighter AI er et perfekt match for Milestone. Deres dokumenterede teknologi er i absolut topklasse og giver os mulighed for at udvide vores tilbud til både eksisterende og fremtidige teknologipartnere og kunder. Anonymiseringsværktøjet til video styrker desuden vores fokus på ansvarlig teknologi. Endnu vigtigere er det, at vores to virksomhedskulturer passer utrolig godt sammen. Vi har kendt Brighter AI i nogen tid, da vi allerede har et etableret samarbejde omkring Project Hafnia, og jeg har fuld tiltro til, at dette vil komme alle til gavn. Jeg er virkelig glad for at kunne byde vores nye kolleger velkommen hos Milestone, siger CEO Thomas Jensen.
Brighter AI blev grundlagt i 2017 af Marian og Patrick Kern og betjener virksomheder på tværs af sektorer. Virksomheden er den førende anonymiseringsløsning til videodata baseret på kunstig intelligens. For løsningen Deep Natural Anonymization, der automatisk identificerer personlige kendetegn såsom ansigter og genererer syntetiske erstatninger, blev Brighter AI kåret som “Europe’s Hottest AI Startup” af Nvidia.
- Brighter AI blev grundlagt med missionen om at gøre visuelle data anvendelige på en måde, der bevarer privatlivet. At blive en del af Milestone Systems markerer et spændende nyt kapitel – sammen kan vi løfte den mission til globalt niveau, med udgangspunkt i Europa. Milestones lederskab inden for ansvarlig videoteknologi og deres vision med Project Hafnia flugter perfekt med vores egne værdier. Vi er stolte over, at vores anonymiseringsløsninger bliver en central del af en platform, der vil redefinere, hvordan compliant og høj-kvalitets videodata bruges til at træne AI. Vi er klar til at forme fremtiden for visuel AI – sikker, etisk og transformativ, siger Marian Gläser.
Ansvar for globale standarder
Med dette opkøb af Brighter AI sigter Milestone Systems mod markant at styrke Europas konkurrencekraft og innovationskapacitet. Milestones grundlæggende værdi er, at Europa skal gå forrest i at sætte de rette standarder for global ansvarlig teknologi. Ved at kombinere to europæiske teknologiledere med et dedikeret fokus på ansvarlig AI-udvikling, bidrager Milestone til at gøre Europa til førende aktør på den globale AI- og teknologiscene.
Brighter AI beskæftiger 24 medarbejdere, som vil fortsætte deres arbejde som en selvstændig forretningsenhed under Milestone.