Løsningen kobler verificerbare digitale credentials, AltID og fysisk adgangskontrol i én samlet proces. Medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere kan registreres, identificeres og godkendes digitalt, inden de ankommer til byggepladsen.
Alexander Baadh, Project Governance Manager, Region Hovedstadens Center for Ejendomme siger:
"På et byggeprojekt af denne størrelse er det afgørende, at vi har styr på, hvem der har adgang til byggepladsen. Med den digitale løsning kan vi håndtere identifikation, registrering og samtykke på forhånd, hvilket giver et bedre, mere sikkert overblik og en mere effektiv adgangsstyring."
Fra registrering til adgang
Når en medarbejder eller samarbejdspartner skal have adgang til byggepladsen, registreres de nødvendige oplysninger i contractor management-systemet. Derefter verificerer en medarbejder sig med eksempelvis AltID fra Digitaliseringsstyrelsen og der udstedes et verificerbart digitalt bevis, og GDPR-samtykke håndteres digitalt.
Når samtykket er givet, kan den digitale identitet bruges til check-in og adgang til relevante områder på byggepladsen. Dermed samles identitet, samtykke og adgangskontrol i én sammenhængende proces.
Klar til nye krav i byggebranchen
Løsningen lanceres samtidig med, at kravene til identifikation og dokumentation på danske byggepladser skærpes. Det fremsatte lovforslag om ID-kort på byggepladser skal styrke dokumentationen af, hvem der arbejder på landets byggepladser.
Indførelsen af digital identitet på Nyt Bispebjerg Hospital skal understøtte fremtidens krav til sikker identifikation og adgangsstyring. Løsningen implementeres over de næste seks måneder og overgår herefter til at blive en del af byggepladsens permanente adgangsløsning.
AltID som verifikationslag
Som en del af løsningen kan medarbejderens identitet verificeres gennem AltID, Danmarks officielle app til digitale ID'er og beviser. AltID er samtidig en del af implementeringen af den europæiske digitale identitetstegnebog under eIDAS 2.0.
“Digital identitet bevæger sig fra primært at være noget, vi bruger online, til også at kunne blive en betroet del af den fysiske adgang. Med dette projekt demonstrerer vi, hvordan verificerbare digitale identitetsbeviser og AltID fra Digitaliseringsstyrelsen samt de øvrige kommende europæiske wallets som en del af eIDAS 2.0 forordningen kan koble identitetsverificering, samtykke og fysisk adgang sammen gennem en proces, der beskytter brugerens privatliv, siger Line Stephansen, Commercial Director, Partisia.
Samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Vitani Security og Partisia demonstrerer, hvordan digital identitet og fysisk adgangskontrol kan integreres i praksis og skabe en mere sikker, effektiv og fremtidssikret håndtering af adgang på byggepladser.
Lars Kornbek, adm. direktør, Vitani Group:
“Vi ser ikke dette som et enkeltstående pilotprojekt, men som første skridt mod en ny måde at håndtere identitet og adgang på byggepladser. Når en persons identitet kan verificeres digitalt og kobles direkte til konkrete adgangsrettigheder, skaber det både større sikkerhed og en mere effektiv administration. Perspektivet er derfor at kunne skalere løsningen til flere byggeprojekter og andre miljøer, hvor der er behov for sikker, dokumenteret og tidsbegrænset adgang”
Fakta om byggeprojektet - Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Bispebjerg, som er et af Danmarks største og mest komplekse hospitalsbyggerier. Frem mod 2030-2032 opfører vi et moderne storbyhospital på 70.000 m² på en historisk og fredet matrikel – en grøn oase i byen – hvor helende arkitektur, moderne teknologi og effektive arbejdsgange sætter patienten i centrum.
Partisia udvikler løsninger inden for verificerbare digitale identitetsbeviser, credentials, privatlivsbevarende teknologier og decentraliseret identitet. Virksomheden er grundlagt af nogle af verdens førende kryptografer og bygger på mere end 30 års forskning inden for avanceret kryptografi, herunder Multi-Party Computation (MPC) og Zero-Knowledge Proofs (ZKP).
Vitani leverer markedsledende løsninger inden for adgangskontrolstyring og har gennem mere end 20 år udviklet skræddersyede, åbne og standardbaserede adgangskontrolløsninger til nationale og globale organisationer – herunder kritisk infrastruktur med høje krav til driftssikkerhed.


































