SecurityWorldMarket

27-02-2023

Certego Danmark får ny administrerende direktør

Søren Duevang.

Søren Duevang tiltræder pr. marts som administrenede direktør for installations- og teknikvirksomheden Certego Danmark.

Søren Duevang kommer senest fra Coromatic, hvor han har arbejdet i rollen som servicedirektør for virksomhedens medarbejdere og kunder, som ligger inden for datacentre, finanssektoren, IT og teleudbydere, hospitaler, forsvaret og anden bygningskritisk infrastruktur.

"Søren selv har opbygget sin karriere ved at arbejde og uddanne sig op i organisationerne, hvilket er i rigtig god tråd med Certegos ønske om, at få en person, som kan sætte sig ind i virksomhedens processer, arbejde tæt på de forskellige teams, inspirere ved eksemplets magt og dermed styrke virksomheden indefra gennem medarbejderfokus og medarbejdertrivsel", skriver virksomhedens ledelse i en pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til at styrke Certegos markedsposition via et øget fokus på medarbejdernes trivsel og kundetilfredshed, for jeg tror på at med et øget fokus på disse områder, så skal væksten nok komme og sammen kan vi skabe en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser. Og så er det alt sammen områder som er og bliver en naturlig del af arbejdet med at samle vores nordiske filialer til et samlet Certego, udtaler Søren Duevang.



Leverandører
Tilbage til toppen