SecurityWorldMarket

17-02-2022

Ansigtsgenkendelse måske nøglen til fremtidens adgangskontrol

Biometrisk teknologi er hurtigt ved at blive populær på en række områder. Af de biometriske muligheder er ansigtsgenkendelse en af de mest kendte og efterspurgte. Den amerikanske sikkerhedsproducent Johnson Controls hævder, at ansigtsgenkendelse, trods et lidt dårligt ry, har et stort potentiale indenfor adgangskontrol og indenfor sikkerhed i det hele taget.

Ansigtsgenkendelse har fået et noget blakket ry som en følge af ineffektivitet i sine tidlige udviklingsår, og der har været adskillige offentligt kendte tilfælde af dårlig brug og ligefrem misbrug af teknologien, som ikke har hjulpet på argumentet for øget anvendelse af ansigtsgenkendelse. Her forklarer Johnson Controls, hvordan teknologien fungerer, og præsenterer nogle af de potentielle fordele, den kan bringe i hverdagen.

Kernekonceptet

Enkelt sagt er ansigtsgenkendelse en metode til at bestemme ligheden mellem billeder af ansigtet ved at bruge software til at evaluere ligheden. En biometrisk læser vil indlæse et billede af en persons ansigt og vil derefter fortsætte til:

Vurdering af ansigtets geometri og aspekter, herunder ansigtets kendetegn og af afstand mellem disse (detektering).

Når systemet har bestemt en 'ansigtssignatur', sammenligner den denne formel med en database med kendte ansigter (analyse), i et et-til-mange-system, eller til et enkelt ansigt, fx på et kort, i et et-til-et-system.

Hvis systemet kan matche signaturen til et billede i dets kilde, kan der træffes en beslutning, og adgang kan gives eller nægtes (genkendelse)

Nøjagtighed og brug

Mens nøjagtigheden ved ansigtsgenkendelse til stadighed forbedres, og mens brugen af teknologien er voksende, er der stadig spørgsmål vedrørende denne form for biometri. Kritikere hævder ofte, at unøjagtig identifikation kan forekomme, hvilket gør ansigtsgenkendelse mindre effektivt end andre sikkerhedsmetoder.

Men virkeligheden er, mener Johnson Controls, at disse systemer nu er mere præcise end nogensinde før. Amerikanske "National Institute of Standards and Technology" (se fodnote) hævder, at falske identifikationer er faldet fra et niveau på 4,1 procent til kun 0,08 procent mellem 2014 og 2020. Fejlprocenterne kan ændre sig, når de testede ansigtsgenkendelses-produkter kommer ud på i virkeligheden, men resultaterne tegner bestemt lovende, mener Johnson Controls.

Fremtiden for ansigtsgenkendelse

Efterhånden som teknologien bliver mere avanceret, vil debatter om privatliv og regulering af ansigtsgenkendelse helt sikkert fortsætte. Men mens dette sker, vil diversificeringen af biometrisk teknologi også fortsætte. Johnson Controls sigter mod at fremme mulighederne indenfor adgangskontrol ved at udvikle sine videoovervågningsløsninger, og uanset om det drejer sig om videoanalyse eller termisk detektionsteknologi, så siger Johnson Controls, at de koncepter, der bruges af ansigtsgenkendelse, vil finde langvarig brug i sikkerhedssektoren.

Fodnote:The National Institute of Standards and Technology promotes U.S. innovation and industrial competitiveness by advancing measurement science, standards, and technology in ways that enhance economic security and improve our quality of life.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen