SecurityWorldMarket

21-03-2022

Salto køber Bluefield Smart Access

Bluefield Smart Access indgår nu i Salto Systems-gruppen

Spanske Salto Systems investerer i hollandske Bluefield Smart Access og styrker sin portefølje indenfor adgangskontrolløsninger. Denne investering gør det muligt for Bluefield Smart Access at imødekomme den hurtige internationale vækst af muligheder forbundet med deres cloud-teknologiløsninger, oplyser Salto i en pressemeddelelse.

Bluefield Smart Access er en hollandsk virksomhed med speciale indenfor udvikling og implementering af fysisk identitet, adgangsstyring og integrationsløsninger til virksomheder, industri, fast ejendom og andre markeder.

Løsningerne udviklet af Bluefield Smart Access fokuserer på at automatisere autentificerings- og autorisationsprocesser for adgangsmedier såsom adgangskort, mobiltelefoner, nummerplader og andre adgangstilladelser.

- Vi er overbeviste om, at Bluefield Smart Access med Salto Systems' støtte vil tage endnu et skridt i den videre vækst af vores virksomhed og dens kapaciteter, siger Hans Stegeman, CEO for Bluefield Smart Access.

- Jeg var allerede stolt af, hvad vi har opnået som hold på kort tid, men jeg er nu endnu mere stolt over dette internationale samarbejde. Jeg ser meget frem til partnerskabet, fortsætter Stageman.

Det allerede eksisterende samarbejde, den merværdi og ekspertise, som Bluefield Smart Access vil tilføre Salto Systems internationalt, samt den matchende iværksætterkultur, fik Salto Systems til at investere i den fremtidige vækst af Bluefield Smart Access.

- Vi er meget glade for at kunne offentliggøre vores investering i den fremtidsorienterede Bluefield Smart Access-virksomhed, der ligesom Salto er grundlagt af et team af dygtige iværksættere, siger Marc Handels, Chief Technology & Innovation Officer hos Salto Systems.

Foruden Bluefield Smart Access har Salto Systems i de seneste år opkøbt de to danske virksomheder Conlan og Danalock samt Gantner fra Østrig og Clay fra Holland, hvilket har styrket positionen indenfor cloudbaserade løsninger, identitets- og adgangsløsninger, integrationer, mobile nøgler og kundefokuserede løsninger.



Leverandører
Tilbage til toppen