SecurityWorldMarket

23-08-2021

Pro Cloud SaaS i partnerskab med Ava Security

Avas videoovervågningsløsning - Ava Aware - tilbyder proaktiv videosikkerhed og indsigt, herunder integreret video- og lydanalyse, der er unikt drevet af maskinlæringsalgoritmer.

Pro Cloud SaaS har for nylig indgået et nyt partnerskab med britiske Ava Security, der er en global udbyder af fysiske sikkerhedsløsninger med fokus på videosikkerhed.

Pro Cloud SaaS er med sine serviceteknologier til stede i Australien, Indien, Qatar, Zambia, Belgien, Chile, Storbritannien og USA, hvor virksomheden tilbyder sine kunder global levering og support døgnet rundt.

- Ved at implementere en samlet strategi for både cybersikkerhed og fysisk sikkerhed kan organisationer proaktivt beskytte deres mest værdifulde aktiver, det vil sige mennesker, ejendom og kritisk infrastruktur. Vores kombination af markedsledende cyber- og videosikkerhedsteknologier bliver stærkere for organisationer, som ønsker at forbedre deres sikkerhed, både i den fysiske og den digitale verden. Dette strategiske partnerskab med Pro Cloud SaaS vil hjælpe os med at øge vores rækkevidde og fremme Ava Security's globale strategi via en betroet udbyder af cloudløsninger, siger Tormod Ree, CEO for Ava Security.

Avas cybersikkerhedsløsning - Ava Reveal - bruger en stærk kombination af policy, maskinlæringssensorer og brugeruddannelse i realtid til at forhindre IP-tyveri og sabotage, forbedre cyberhygiejne og fremskynde jagten på trusler. Ava Reveal hjælper organisationer med at opdage, overvåge og reagere på insidertrusler i realtid, dvs. beskytte de sande brugere, deres data og omdømme.

Avas intelligente end-to-end videoovervågningsløsning, Ava Aware, giver proaktiv videosikkerhed og indsigt, herunder integreret video- og lydanalyse, der er unikt drevet af maskinlæringsalgoritmer, smarte enheder og smarte kameraer. Ava Aware-platformen kan også tilføje intelligens til eksisterende videosikkerhedssystemer, som hjælper organisationer med at opdage trusler, mennesker eller køretøjer og advare dem om at reagere i realtid. Ava Aware øger sikkerhedseffektiviteten, effektiviserer retsmedicinsk teknologi og søgninger og giver værdifuld operationel indsigt og data ud over traditionelle overvågningssystemer.

- Ava Security er en game changer og et meget velegnet supplement til Pro Cloud SaaS Tier One Eco Partners, siger Shane Hannan, grundlægger og CEO for Pro Cloud SaaS.

- Ava er en ægte SaaS-platform, som vil hjælpe vores kunder med deres migration til enkelheden og sikkerheden i skyen. Mange kunder er kørt fast t en lokal løsning til datalagring og servere til videosikkerhed, som er dyr og potentielt sårbar over for cyberangreb. Ava fjerner denne byrde og tilbyder også avanceret analyse og maskinlæring. Denne funktion giver hændelsesalarmer i realtid sammenlignet med tidskrævende forensiske undersøgelser, kommenterer han yderligere.

- Pro Cloud SaaS ser frem til at arbejde med Ava Security for at hjælpe med at mobilisere virksomheder og beskytte dem mod alle potentielle sikkerhedstrusler - skadelige, skødesløse eller utilsigtede, slutter Shane Hannan.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen