SecurityWorldMarket

09-03-2021

Mobotix lancerer ny VMS-løsning

Tyske Mobotix styrker nu samarbejdet med danske Milestone. Det udvidede samarbejde afspejles i lanceringen af den nye softwareløsning Mobotix Hub.

Den nye VMS-løsning Mobotix Hub vil være tilgængelig i forskellige versioner. Lige fra en nybegynder-løsning for mindre applikationer til virksomhedsløsninger med et ubegrænset antal kameraer, failover og en stor portefølje med videoanalyse og integrationer. En udvidelse af softwareporteføljen åbner endnu flere muligheder

Mobotix Hub er det næste skridt i Mobotixs strategi med at fokusere på cybersikre, avancerede videoløsninger. Med Mobotix Hub udvides den nuværende portefølje af Mobotix-løsninger, som allerede inkluderer Mobotix Management Center og Mobotix Cloud.

- Med denne løsning kan vi udvikle endnu flere muligheder for vores partnere og kunder takket være endnu mere omfattende integrationsalternativer og høj skalerbarhed, siger Thomas Lausten, CEO for Mobotix.

- Uanset de stillede krav betyder brugen af den rigtige VMS ikke kun øget ydeevne, men også flere muligheder, når det kommer til løsninger, supplerer Hartmut Sprave, Mobotix, CTO, og fortsætter:

- Vi kan betjene alle vigtige, vertikale markeder med vores løsninger, og de har alle meget forskellige krav til softwarefunktioner og ydeevne. Den brede positionering er vigtig for os, fordi vi er leverandører af løsninger. Det er med fleksibilitet og alsidighed, at vi gør det muligt at skræddersy løsninger baseret på vores kunders individuelle behov.

Thomas Lausten understreger vigtigheden af at tænke bredt og udvikle løsninger, der også opfylder krav og behov ud over sikkerhed. At levere data til optimering, analyse, markedsføring og integration i andre systemer er en nødvendighed i dag, siger han.

- Som teknologivirksomhed skal vi holde trit med de voksende og konstant skiftende krav på markedet. Mobotix Hub er en vigtig del af denne strategi, men vi vil også fortsat støtte integrationen med andre VMS-partnere for at sikre de bedste løsninger til vores kunder baseret på deres præferencer, konkluderer Thomas Lausten.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen