SecurityWorldMarket

06-07-2022

Infrastruktur-initiativer i Vietnam baner vej for god sikkerhedsmesse

Saigon Exhibition and Convention Centre i Ho Chi Minh City.

Messe Frankfurt, der arrangerer den snarligt kommende Secutech-messe i Vietnam, forventer en enorm efterspørgsel efter brandsikkerhed, smarte bygnings- og sikkerhedsløsninger på messeområdet i næste måned, efter at en række store industriområder er blevet etableret over hele landet i de seneste måneder.

2022-udgaven af Secutech Vietnam finder sted fra 18. – 20. august i Saigon Exhibition and Convention Center i Ho Chi Minh City.

Lokale og udenlandske virksomheder viser ifølge arrangørerne stor interesse for at etablere større bolig-, industri- og kommercielle ejendomsprojekter i Ho Chi Minh City. Ifølge en nylig rapport vil Vietnam blive en af de bedste investeringsdestinationer for industriejendomme i Sydøstasien i løbet af de næste 10 år.

Endvidere er smart city-projekter i gang i kommuner over hele landet, herunder i Hanoi, Da Nang, Ho Chi Minh City og Binh Duong.

Udenlandske virksomheder er nu klar til at præsentere produkter og ydelser på messen, efter at den vietnamesiske regering for nylig genåbnede grænser for international turisme i marts og ophævede Covid-19 testkrav for vaccinerede rejsende. Dette års Secutech Vietnam kan bl.a. byde på nationalpavilloner fra Japan og Singapore.

Messen har bekræftet deltagelse fra mange vigtige industrimærker såsom Avigilon (Motorola), Astec, Firetech, JF Tech, Network Optix, Videonetics, Secom, Silversea (APSA Vietnam), Stec, Teletek og Vantech.

Kendte brandsikringsleverandører som Fisa, Inim Fire, Phuc Dai An, Tran Duy, Nittan, Tohatsu, Vietsafe, Yun Yang og Vinafoam vil også være blandt udstillerne.

Endvidere kan nævnes virksomheder som Axxonsoft, Asis Technologies, Asme, Bradford Access, Idvaco, Lingjack, Leacov, One Third Technologies, Nitti, Servo Dynamics og Software Risk.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen