SecurityWorldMarket

07-07-2022

Certego offentliggør sin første bæredygtighedsrapport

Certego Group har udgivet sin første bæredygtighedsrapport som selvstændig virksomhed – indtil ejerskiftet i 2021 var Certego omfattet af Assa Abloys rapporter.

iden Certego blev opkøbt i sidste halvdel af 2021, er der udgivet en lettere version af bæredygtighedsrapporten - inspireret af Global Reporting Initiative (GRI) standarder. Rapporten diskuterer blandt andet Certego's ledelsesstruktur, hvordan virksomheden interagerer med sine interessenter og de mest prioriterede områder af bæredygtighedsarbejdet, nemlig: drivhusgasemissioner, affaldshåndtering, sikkerhed, sundhed og trivsel, mangfoldighed og ligeværdighed samt etik.

Emissioner og affaldshåndtering

Minimering af emissioner fra transport er en stor del af Certego's bæredygtighedsarbejde, da installations- og serviceydelser ofte kræver besøg på kundens ejendom. Virksomheden stræber efter at reducere transport gennem turplanlægning og ved at administrere support og fejlfinding gennem digitale værktøjer/fjernsupport. Både i forbindelse med service og installation af nye produkter er der et bæredygtighedsfokus. Affaldshåndteringspraksis er baseret på cirkulær tænkning, og 55 % af affaldet i 2021 blev genanvendt, mens 45 % gik til energiudnyttelse.

Ansvar for sikkerhed, sundhed og trivsel

Certego er forpligtet til at være en sikker, udviklende og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Virksomheden arbejder aktivt for at skabe en god sikkerhedskultur og har løbende uddannelse i værktøjer, rutiner og kompetencer, for derigennem at styrke arbejdsmiljøarbejdet i hele organisationen.

Medarbejdernes trivsel og engagement måles løbende gennem medarbejderundersøgelser, og resultaterne bruges som rettesnor for, hvilke indsatser der skal gøres. I 2022 vil der blive indført foranstaltninger med henblik på at overgå benchmarkindekset for dette års engagements- og ledelsesindeks. For eksempel introduceres pulsmåleværktøjer og -strukturer til Certego Academy i alle fire lande, og værdigrundlaget gennemgås, så det matcher virksomhedens mål og ambitioner.

Kvinder i sikkerhedsbranchen

Rapporten fremhæver behovet for at få flere kvinder til at søge ind i sikkerhedsbranchen. Udfordringen er fælles for hele branchen og vil kræve samarbejde mellem forskellige aktører og brancheorganisationer. Voksenuddannelse og branding er to vigtige måder, hvorpå vrksomheden kan gøre en forskel på området.

Sammenfattende kan det siges, at Certego's arbejde med bæredygtighed vil intensiveres i de kommende år. Branchen som helhed står over for udfordringer, og Certego ser det som sit ansvar at bidrage til et bæredygtigt samfund, oplyser virksomheden.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen