SecurityWorldMarket

06-01-2022

HID Global køber Invotech Systems

Björn Lidefelt Vice President og Head of HID Global.

HID Global har opkøbt den amerikanske virksomhed Invotech Systems, der udvikler systemer til styring af uniformer, sengetøj og vaskerier. Opkøbet er foretaget for at optimere HIDs aktiviteter på dette område, da Invotech leverer teknologi og tjenester til kunder i hele verden. Blandt kunderne er mange af de største aktører i hotel-, resort-, temapark- og krydstogt-brancherne.

Björn Lidefelt, EVP og Head of HID Global, siger i en kommentar, at opkøbet af Invotech demonstrerer HIDs ambition om at udvide sit lederskab inden for tekstil- og vaskerilager-styringsapplikationer ved at tilbyde omfattende teknologi- og tjenesteløsninger til kunder verden over.

- Dette opkøb, samt HID's nyligt erhvervede tekstiltjenester fra RFID-virksomheden Invengo, positionerer os til at udvide både vores teknologiportefølje og geografiske fodaftryk, efterhånden som vi bliver verdensledende inden for applikationer til uniformer, vaskeri og håndtering af linned, siger han.

Invotechs lagerstyringsplatform i realtid kombinerer software, RFID-tags og udstyr og tjenester for effektivt at identificere, spore og overvåge uniformer, linned og tekstilaktiver. Invotech muliggør realtidssynlighed af tekstilaktiver via tre kernesoftwareløsninger, herunder Invotech Uniform System, som styrer livscyklussen af medarbejdernes uniformer fra køb over daglig brug til endelig bortskaffelse; Invotech Linen System, som automatiserer håndtering af linnedlager med RFID-tags til automatisk identifikation, optælling, sporing mv; og Invotech Laundry System, en løsning til automatisk sporing og styring af vaskeaktivitet for kundeejede og lejede uniformer og sengetøj til industrielle vaskerier, hoteller og hospitaler

Invotech Systems blev grundlagt i 1993 og har base i Woodland Hills, Californien, og er nu en del af HIDs forretningsområde Identification Technologies, som ledes af Marc Bielmann, Senior Vice President og Head of Identification Technologies. Invotech-tilbuddet vil smelte sammen i HID Textile Services og drage fordel af HID's ekspertise inden for RFID-tags og læsere til tøjvask til at understøtte tilbudene på dette applikationsområde.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen