SecurityWorldMarket

21-02-2008

Yderligere et skridt mod det helt intelligente hus

Med IBI (Intelligente Bygningsinstallationer) fra Solar er det muligt at integrere og styre et stort antal bygningsfunktioner således, at brugerne oplever en væsentlig større komfort. Lysstyringen spiller sammen med adgangskontrollen, som spiller sammen med telefonisystemet, alarmen, varmen og ventilationen - på en ny måde.

Da NW Gruppen og softwareudviklingsselskabet Miralix beluttede at bygge nyt domicil, opstod idéen naturligt om at indbygge den mest avancerede teknologi, for begge virksomheder lever af netværk og telefoni. Med løsningen viser de vejen - og frem for alt værdien af integration. NW Gruppens administrerende direktør Preben Kirkeby tror, at flere og flere virksomheder vil efterspørge integrerede systemer, som opfylder individuelle behov.

Et eksempel:
NW Gruppens driftschef Erik Øglund Jensen bliver nødt til at tage et par timer ekstra på kontoret lørdag formiddag. Da han ankommer, holder han sin lille nøglebrik op foran læseren uden for hoveddøren, og systemet åbner døren og slår alarmen fra. Det har imidlertid ikke alene registreret, at en medarbejder er ankommet. Det har registreret, at det er Erik Øglund Jensen, som er ankommet. Derfor tænder det lyset på hans kontor og på vejen dertil samt i andre lokaler, hvor han kan tænkes at færdes, for eksempel på gangen. Det sørger også for at slå hans lokaltelefonnummer til, ligesom varme, ventilation med CO2 føler og kulfilter samt udsugning på toilettet aktiveres, vel og mærke først når et toilet har været i brug.

- Jeg tror, at alting vil få en IP adresse - modsat nu, hvor for eksempel lysstyringen er LON baseret, siger Preben Kirkeby. Størstedelen af det intelligente bygningsstyringssystem er da også IP baseret. Det gælder for eksempel Nedap AEOS adgangssystemet.

NW Gruppen A/S, som blev etableret i 1996, er totalleverandør af telefonisystemer og datanetværksudstyr til virksomheder. Virksomheden står selv for design af løsningen og arbejder sammen med operatører og installatører over hele landet. Miralix A/S blev etableret i 2001 og udvikler software inden for PC applikationer til telefonisystemer. Virksomheden har blandt andet udviklet et PC omstillingsbord, som er blandt de mest solgte i Danmark.

Begge virksomheder ejes af Preben Kirkeby.

Løsningen er leveret som en del af Solar Netcontrol


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen