SecurityWorldMarket

10-06-2014

Værditransportbranchen godt rustet mod røvere

Kasper Skov-Mikkelsen

Kasper Skov-Mikkelsen

De store investeringer i sikkerheden både i transportdelen og på kontantcentrene hos landets tre store værdihåndteringsvirksomheder betyder, at branchen står godt rustet mod det tryk, der måtte komme fra kriminelle, mener SikkerhedsBranchen.

Flytter den stærkere sikring af bankerne røverne over til værditransporterne? Det var hovedspørgsmålet, da direktøren for SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen, forleden kom med et indlæg for politiinspektørerne på Sjælland.

Der er der ikke ret meget, der tyder på. Bortset fra et røver mod en pengetransport i Aarhus i år er røverier mod værditransporter blevet sjældne, blandt andet fordi firmaerne er blevet bedre til at sikre sig og fordi samarbejdet mellem værditransportfirmaer og politi er forbedret.

Siden 2010 er det samlede antal røverier faldet med 5,8 procent, men antallet af bankrøverier er faldet med 66 procent, og spørgsmålet er så, hvor bankrøverne går hen. Udbyttet fra de tidligere meget store røverier mod værditransporter og kontantcentre er ikke dukket op, flere af røverne fra de store røverier her og i nabolandene står over for prøveløsladelse, og det er nemt at finde inspiration i Sverige, hvor der er mange røverier mod værditransporter med en koncentration i Malmø. Men de store investeringer i sikkerheden både i transportdelen og på kontantcentrene hos landets tre store værdihåndteringsvirksomheder betyder at branchen står godt rustet mod det tryk, der måtte komme fra kriminelle, mener SikkerhedsBranchen.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen