SecurityWorldMarket

17-02-2016

Vanderbilt ISO 9001-certificeret

Uta Ragnitz, Head of Quality and Process Management hos Vanderbilt.

Vanderbilt, som sidste år opkøbte Security Products fra Siemens og etablerede sig i Europa, har nu fået en bekræftelse på sit hårde kvalitetsarbejde ved at opnå en ISO 9001-certifiering.

– Viljen til stræbe efter den højest mulige kvalitet gennemsyrer alt, hvad vi gør, og ISO 9001-stemplet bekræfter vores engagement gennem bedre integration og tilpasning af interne processer, som vil føre til øget produktivitet og bedre resultater, forklarer Uta Ragnitz, der er Head of Quality and Process Management hos Vanderbilt.

ISO er verdens største organisation for udvikling af frivillige standarder, som angiver ”best practice” i forskellige brancher. ISO 9001 blev publiceret i 1987 og er blevet verdens mest etablerede organisation for kvalitetsledelse og bruges af over en million virksomheder over hele verden.

– En mere effektiv resurseudnyttelse og forbedret kommunikation, planlægning og administration vil give os en standard for virksomheden, som overgår kundernes forventninger, og som vil føre til, at de ser os som en prioriteret leverandør af sikkerhedsløsninger, siger Uta Ragnitz.

Efter opkøbet af Security Products fra Siemens i 2015 og ISO 9001-certificeringen ligger Vanderbilts kvalitetsarbejde nu på det niveau, som markedet forventer, mener Uta Ragnitz.

Vanderbilts system til kvalitetsledelse er certificeret eksternt af Intertek, et multinationalt certificeringsorgan, som i over 130 år har hjulpet kunder over hele verden med at forbedre deres resultater og med at blive mere effektive. Den rigorøse revisionsproces blev gennemført på to dage.

– Jeg er meget imponeret af det arbejde, som Vanderbilt har lagt ned på sit kvalitetsledelsessystem og deres store engagement hvad angår kontinuerlig udvikling af processerne. Denne virksomhed er en af de ti bedste, jeg har haft med at gøre i hele min karriere, kommenterer Interteks revisor Hans Tjornvik.

Det hårde arbejde er dog ikke overstået, og nu satser Vanderbilt, under Joseph Grillos ledelse, videre med at arbejde på at opfylde kravene i ISO 9001:2015, som er den seneste version af standarden.

– Vores arbejde med at forbedre kvaliteten er afgørende for, at vi skal kunne beholde vores markedsførende position, og den disciplin, som vores system giver os, skaber betingelser for, at vi skal kunne opnå vores målsætninger som virksomhed, siger Joseph Grillo, CEO for Vanderbilt.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen