SecurityWorldMarket

15-10-2020

Stærkt stigende efterspørgsel efter automatiske døre forstærkes af pandemien

Copiax - Sveriges største grossist af produkter til markedet for fysisk sikkerhed – konstaterer en stigning på næsten 30 procent i dørautomater sammenlignet med året før. Det er fortsættelsen af en tendens, som Copiax rapporterede om allerede for et år siden, og som måske har forbindelse til covid-19.

- Et ønske om at kunne åbne døre uden fysisk at røre ved dem kan jo godt tænkes at have forbindelse til vores forsigtighed her i pandemien, siger Ulf Larsson, indkøbschef hos Copiax.

- Hvis dette er grunden til den øgede efterspørgsel, er det jo positivt, at der træffes langsigtede foranstaltninger for at beskytte os proaktivt, siger Ulf Larsson.

Men covid-19 er næppe den eneste forklaring på den kraftige stigning i efterspørgslen efter automatiske døre hos Copiax. Et udvidet sortiment fra en række store og små producenter er også vigtig og endnu en forklaring på den stigende salgsmængde, mener Ulf Larsson.

- Fordi vi lagerfører meget, kan vi være hurtige og møde markedet, hvilket har gjort os stærke i segmentet, siger han.

Endnu en tendens, som driver efterspørgslen, er pakkeløsninger. Mange leverandører tilbyder i dag startpakker inden for dørautomation, hvor alt er inkluderet.

- Det er drømmen for os som e-handlende. Vores kunder behøver kun at klikke på et produkt for at få alle delene hjem, og hverken vi eller de har brug for at gå glip af noget. Vi har også set, at vores egenudviklede pakkeløsninger til de mest almindelige dele er en succesfaktor, konkluderer Ulf Larsson.



Leverandører
Tilbage til toppen