SecurityWorldMarket

18-06-2007

SikkerhedsBranchen og Dansk Brandsikrings Forening har fusioneret

I praksis er fusionen sket ved, at Dansk Brandsikrings Forening har opløst foreningen, hvis 16 medlemmer derefter er blevet medlemmer i SikkerhedsBranchens Brand-udvalg. - Det er flere års samtaler og senest forhandlinger, der er endt med en fusion, som vi hidtidige medlemmer af SikkerhedsBranchens Brand-udvalg har store forventninger til," siger Hasse Larsen, der er formand for Brand-udvalget og i øjeblikket desuden fungerende formand for hele SikkerhedsBranchen.

- Medlemmerne fra Dansk Brandsikrings Forening arbejder på en række områder, der hidtil ikke har været godt repræsenteret i SikkerhedsBranchen, og de har en tradition for internationalt arbejde, som vi kan lære meget af, tilføjer Hasse Larsen.
Torbjørn Laursen, hidtil formand for Dansk Brandsikrings Forening, siger, at han ser frem til arbejdet i en større organisation, og at han forventer, at det kan give flere kræfter til at arbejde for en højnelse af brandsikkerheden i Danmark, og at antallet af branddøde og store materielle ødelæggelser vil kunne reduceres væsentligt.
For SikkerhedsBranchens Brand-udvalg betyder fusionen, at udvalget nu er i færd med at dele sig op i fire undervalg for henholdsvis ABA (automatiske brandalarmeringsanlæg), Sprinkler, Håndslukkere og Automatiske slukningsanlæg.
SikkerhedsBranchen har ca. 260 medlemmer.



Leverandører
Tilbage til toppen