SecurityWorldMarket

09-06-2008

Samsung Techwin flytter grænserne for analoge kameraer

SafeVision, der er dansk distributør af Samsung Techwin, kan nu præsentere en helt ny serie af analoge kameraer, der iflg. et inernationalt magasin overgår hvad der tidligere har været muligt. Serien omfatter både minidomes og boxkameraer og giver skarpere billeder i højere opløsning med bedre lysfølsomhed end tidligere set.

Det internationale magasin "Security Installer" har testet Samsung Techwin's nye serie af kameraer, og resultatet af testen, der er baseret på SHC-735 med Samsungs egen-udviklede teknologi til støjreduktion, SamsungSuperNoiseReduction (SSNR), er imponerende, idet kameraerne giver skarpe og støjfri billeder ved selv ekstremt dårlige lysforhold. Med en lysfølsomhed helt ned til 0,0001lux får man endelig de detaljer med, der tidligere henlå i mørke og signalstøj.
Security Installer skriver i sin samlede bedømmelse af Samsung Techwin SHC-735: "Samsung Techwin's feature-packed SHC-735 day/night camera shows how it should be done.."
Den nye chip er 4.generation af Samsungs "SuperVision"-chipset, der nu indeholder ikke mindre end 560TVL i farve og hele 700TVL i sort/hvid, gengiver med en hidtil uset skarphed og detaljeringsgrad for analoge kameraer, og sikrer mere præcise billeder med bedre kontrast til gavn for den efterfølgende opklaring af hændelserne.
Alle kameraerne med SV-IV chip'en indeholder den indbyggede WideDynamicRange (WDR), der er en avanceret modlyskompensation, som automatisk regulerer de enkelte områder af billedet i forhold det den indkomne lysmængde. Dette betyder, at modlys i en del af billedet ikke længere overbelyser resten af billedet, men fremstår som en skarpt afgrænset lyskilde, hvor det alligevel er muligt at se f.eks. nr.pladen mellem 2 tændte forlygter.
Med digital billedstabilisering sikrer kameraerne automatisk rolige billeder, selvom f.eks. blæsten får fat i kamerahuset og under normale omstændigheder ville ryste billedet.
Direktør Michael Kragh fra SafeVision fortæller:
- Med Samsung Techwins nye serie af kameraer har vi opnået det hidtil bedste analoge billede til dato. De analoge produkter er ikke på vej ud af markedet endnu, og med det forspring Samsung Techwin giver os under ekstremt vanskelige lysforhold, kommer vi til at se mange analoge og hybride anlæg i fremtiden. Kameraerne er så stærke, at man skal se det for at tro det - men det kan vi heldigvis også godt hjælpe med.
Den nye serie omfatter både indendørs minidomes i form af SID-460 og SID-560, det udendørs vandalsikre dome SVD-4600 samt de traditionelle box-kameraer som SDC-425 og SHC-735, der alle indeholder Samsung Techwin's 1/3" chip med SSNR.
Endelig præsenterer Samsung Techwin også SHC-745, der er en ½"-chip med samme SV-IV teknologi, men med endnu bedre lysfølsomhed end den øvrige serie for overvågning, når der er ekstremt dårlig belysning.



Leverandører
Tilbage til toppen