SecurityWorldMarket

22-03-2013

Pro-Sec eneforhandler af Satel

Produkterne fra den polske producent Satels er ved at være kendt blandt de mange centraltyper på det danske marked. Pro-Sec har løbende arbejdet på at udbrede og forbedre systemet, og det er i stor omfang lykkedes at etablere samhandel med nye kunder på produktet. Som resultat af det benarbejde der er foretaget, har Satel kvitteret med igen at give Pro-Sec eneforhandlingen i Danmark fra 2013.
- For at understrege vores ønske for Satel på det danske marked har vi valgt at styrke supportteamet med endnu en person til front end support, siger adm. direktør Frank Grothe, og fortsætter:

- For nyligt kunne vi annoncere, at vi har fået Satels Integra genregistreret i kl. 2. Registreringsprocessen kan være en lang proces, men vi kan nu føje flere enheder til listen, da forbikobleren og alle udvidelsesmoduler nu også er registreret.

- Vi arbejder også sammen med Satel om at få de nye IntegraPLUS centraler med tilbehør registreret i kl. 3. Produkterne er p.t. under godkendelse – vi forventer at kunne præsentere produktet i kl. 3 i løbet af foråret.

- Vi har indført Satel-produktsupport til alle alarmmontører herhjemme. Fra 1. januar skelnes der ikke mere til, hvor produktet er købt, når det drejer sig om support - dog skal reklamationer fortsat afklares med sælgeren.

- Endelig kan jeg nævne, at vi i samarbejde med kontrolcentralerne har fået udviklet en ny Satel softwaremodtager, der har rettet op på de problemer, der tidligere var på KC, slutter Frank Grothe.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen