SecurityWorldMarket

22-10-2012

PET laver kursus for vagter

Hvad skal man kigge efter, hvis man skal afsløre terrorister før de udfører deres terrorhandling? Det er vigtig viden for vagter, som kommer mange steder, og det kan de snart komme på kursus i hos SikkerhedsBranchen. Kurset laves i samarbejde med PET, Politiets Efterretningstjeneste, og med folk fra PET som undervisere.
Kurset varer en dag, prisen bliver 250 kroner, og første kursus holdes i slutningen af november. Kurset vil være brancherelevant efteruddannelse i vagt-certificeringen. Det første kursus holdes hos SikkerhedsBranchen i Hvidovre. Hvis interessen i Jylland er stor nok, vil der også kunne afholdes kurser dér.

Man kan maile sin interesse til Sandra C. Flatau på scf@sikkerhedsbranchen.dk


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen