SecurityWorldMarket

28-05-2009

Nye overvågningssystemer i England

Overvågning af al internettrafik og realtime nummerpladescanning på vejene gør det stadigt nemmere at holde øje med englænderne. Ved siden af de allestedsnærværende fartkameraer får landet nu et nationalt netværk af kameraer og computere, der automatisk skal registrerer alle bilernes nummerplader.

Der er allerede installeret tusindvis af såkaldte Automatic Number Plate Recognition (ANPR) kameraer, og de skal nu forbindes til et nationalt netværk for England, Skotland og Wales, som skal styres fra ét centralt it-system.
Politiet betegner systemet som et værdifuldt værktøj til bekæmpelse af kriminalitet, men kritikere frygter at det kan misbruges til overvågning.
Systemet registrerer automatisk nummerplader for alle biler, der kører forbi kameraerne, og kontrollerer om bilen er efterlyst. Hvis systemet finder en efterlyst nummerplade, sendes automatisk en besked til det lokale politi.
Flere undersøgelser viser, at den britiske offentlighed generelt er positivt indstillet overfor overvågnings-kameraer, hvis de kan medvirke til at bekæmpe kriminalitet. Storbritannien er allerede det land i verden, der har flest overvågnings-kameraer i forhold til indbyggertallet.
Ifølge politiet i Kent er antallet af anholdelser steget med 40 procent siden systemet blev taget i brug. Flere kommuner har forbundet deres egne overvågnings-kameraer til ANPR systemet. I princippet kan alle normale videokameraer bruges til ANPR, hvis blot opløsningen er tilstrækkelig god til at læse nummerpladen.
Den britiske information commissioner Richard Thomas, der er ansvarlig for databeskyttelse, mener at der er grund til bekymring. I øjeblikket er der ingen kontrol med politiets brug af systemet. Han efterlyser lovgivning for at begrænse risikoen for unødvendig overvågning.

Kilde: Computer Reseller News



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen