SecurityWorldMarket

29-09-2009

Ny Milestone software forenkler kompleksiteten i styring af større sikkerhedsinstallationer

På Sikring & Sikkerhed demonstrerede Milestone Systems bl.a. XProtect Corporate 3.0 - en ny version af Brøndby-virksomhedens verdensledende software til digital videoovervågning. XProtect Corporate 3.0 forenkler kompleksiteten i styring af større sikkerhedsinstallationer og sørger samtidig for fleksibel kortvisning i flere lag, som kan skræddersyes til enhver virksomheds individuelle behov.
Desuden kan den nye XProtect Smart Wall anvendes til videopræsentationer på flere skærme samtidig i 'Command Centers' med central styring af overvågningen til brug i store komplekse installationer som eksempelvis byovervågning. Begge produkter kan integreres med andre systemer, herunder adgangskontrol, detail POS (Point of Sale), ATM maskiner, osv., ved brug af Milestones SDK (Software Development Kit).
XProtect Corporate-løsningen håndterer installationer med ubegrænset antal kameraer og enheder og kan vokse gradvist med kundernes behov uanset størrelse. XProtect Corporate 3.0 indeholder nye dynamiske kortfunktioner med import af utallige tegninger af geografiske områder og bygninger, som skræddersyes med placeringer af systemkomponenter, der virker interaktivt med de faktiske installationer. Det giver sikkerhedsadministratorer styring af hele overvågningssystemet samt et overblik i realtid over systemintegriteten. Det betyder hurtigere feedback og mere sikker drift.
Udover de dynamiske grafiske kort giver XProtect Corporate 3.0 også adgang til nye funktionaliteter til videovægge via Milestone XProtect Smart Wall. Det giver en meget høj grad af fleksibilitet samt kontrol af videoskærmbilleder i kontrolrummene og er desuden uafhængig af hardwarekomponenter.



Leverandører
Tilbage til toppen