Entreprenører, nedrivningsfirmaer og sten- og granitbrydere kan ikke længere bare opbevare sprængstof i de hidtidige depoter. Nye regler kræver sikkerhedsafstande, der i praksis ikke kan lade sig gøre i et tæt befolket land som Danmark. Derfor skal sprængstofbrugere i stedet komme med en risikoanalyse, der viser, at sprængstofslageret er sikkert.

Normalt definerer man risikoen for en eksplosion som sandsynligheden ganget med konsekvensen.

”Men det løser ikke problemet. For man kan ikke bestemme sandsynligheden, og der er ikke nogen acceptkriterier,” siger civilingeniør og sprængningsekspert i NIRAS Christian Asbjørn Andersen.

I øjeblikket er den eneste løsning derfor at designe nye sprængstofsdepoter på en sådan måde, at anlægget selv vil afbøde følgerne af en eksplosion til et niveau, hvor konsekvenserne for fx naboer vil være mindre, end hvis sikkerhedsafstandene var overholdt.

Christian Asbjørn Andersen peger på flere parametre, som kan påvirke konsekvenser fra eksplosioner som: mængden af eksplosivstof, depotets størrelse, ventilation i depotet, hvilken vej depotet vender, nedgravning af anlægget, terrænet mellem depotet og naboer/genstande, samt hvor fx en stor bakke vil reducere et lufttryk.

Indtil nu har NIRAS hjulpet en håndfuld depoter rundt om i Danmark med at blive godkendt. Flere kommer løbende til, idet de tilladelser, der er givet i forhold til den tidligere lovgivning, kun gælder i fem år.

Christian Asbjørn Andersen præsenterede for nylig de danske erfaringer på en international konference for sprængningseksperter, European Federation of Explosives Engineers 8th World Conference i Lyon.

Interessen var stor, idet andre lande står med de samme problemstillinger om sikkerhedsafstande.

”Især lande som Sverige og Tyskland har i mange områder de samme udfordringer, men jeg modtog også henvendelser fra Grækenland, USA og Grønland efter præsentationen,” siger Christian Asbjørn Andersen.