SecurityWorldMarket

20-08-2006

Ny IP-sender fra Alarm System

IRIS 840, ny IP-sender fra Chiron Technology

På IFSEC 2006 i Birmingham i foråret lancerede Chiron Technology endnu et skud på stammen inden for IRIS IP-alarmsendere, nemlig IRIS 840, der er meget velegnet til brug sammen med AIA-centraler, som ikke har en integreret telefonsender. IRIS 840 forhandles af Alarm System.

IRIS 840 er - som de øvrige Chiron IP-alarmsendere - designet til at møde kravene i EN 50131-1 og EN 50136-1. Senderen transmitterer normalt sine poll-signaler og alarmer via et trådført LAN, men har endvidere mulighed for backup af såvel alarmer som poll-signaler via GPRS (GSM). Bortfalder det trådførte LAN, skifter IRIS 840 blot til GPRS - men orienterer såvel kontrolcentralen som brugeren om, at der er problemer med det trådførte LAN. Ud over IP-alarmtransmissionen med backup rute er IRIS 840 forsynet med otte indgange og fire relæudgange.
De otte alarmindgange kan anvendes til at aktivere alarmtransmission af pre-programmerede alarmmeddelelser i SIA III - under programmeringen af enheden vælger man så, hvilken indgang der skal sende hvilken type alarmsignal (TYV, SAB etc.).
IRIS 840 er altså velegnet til brug med AIA-centraler, som ikke har en integreret telefonsender - som f.eks. THOR CU-30 og Lontech centralerne.
IRIS 840 senderens fire udgange kan aktiveres af hændelser eller af SMS beskeder, som sendes til enheden. Det er muligt at programmere enheden til kun at acceptere SMS beskeder fra ét bestemt mobiltelefonnummer.
IRIS 840 er altså velegnet til installationer i de højere udstyrsklasser (over 40), hvor man ikke ønsker at installere en 12-timers UPS til kundens router etc.
IRIS 840 vil blive F&P registreret, lige som de øvrige Chiron IP-alarmsendere og er lige blevet lanceret på det danske marked.




Leverandører
Tilbage til toppen