SecurityWorldMarket

05-06-2007

Ny fjernservice af GSM-alarmer

Pro-Sec kan nu tilbyde alle danske installatører af Jablotrons GSM alarmanlæg en unik og gratis mulighed for fjernservice af GSM-alarmer og andre GSM-produkter.

Jablotron i Tjekkiet har opbygget en Web-løsning www.gsmlink.cz der gratis tilbydes alle installatører af Jablotrons systemer, der indeholder en GSM-enhed.
Professionelle alarmsystemer skal jo virke hele tiden, og eftersom installationerne er spredt ud over et større område er det dyrt at servicere kunderne på grund af lønninger og transportomkostninger. Jablotron installatøren kan nu, fra hvilket som helst sted i verden, via Internettet gøre nøjagtig det samme for at servicere sin kunde, som hvis han lokalt var forbundet til alarmsystemet via en PC.
Hvis installatøren tillader det, har brugeren også adgang til Web-løsningen, hvor han via Internet kan se hændelser i systemet, til og frakoble alarmsystemet samt tænde og slukke relæer til varme og lysstyring. Netop styringen er meget anvendt i sommerhuse.
I mange tilfælde er det ikke nødvendigt at være på stedet, da denne Web-løsning giver installatøren samme muligheder for at programmere ændringer eller se hændelser i systemet, blot han har Internet til rådighed.
Hvis man som bruger eller installatør ønsker at koble sig på sit alarmsystem via Jablotrons GSMLINK kobler man sig på www.gsmlink.cz hvor man indtaster login og passwordkoder samt systemets fjernadgangskoder. Efter evaluering sender GSMLINK en krypteret SMS til alarmsystemet, som aktiverer en krypteret GPRS transmission mellem GSM-enheden og GSMLINK.
Mange tror, det er for svært at bruge "den fagre nye verden", men Pro-Sec vil gerne give installatører mulighed for at prøve hvor nemt det er i virkeligheden, så man har opsat tre forskellige systemer og koblet dem op til GsmLink. Det hele er oversat til dansk og er lige til at gå i gang med.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen