SecurityWorldMarket

13-01-2020

Ny facilitychef hos Lemvigh-Müller

Roland Sørensen.

Roland Sørensen skal lede og udvikle driften af teknikgrossisten Lemvigh-Müllers fysiske rammer.

Roland Sørensen, 51 år, er tiltrådt som facilitychef hos Lemvigh-Müller. Her skal han lede og udvikle driften af virksomhedens fysiske rammer, herunder administrationscentre, lagre og 23 håndværkerbutikker.

Roland Sørensen er oprindelig uddannet elektriker, men har arbejdet med teknisk og strategisk ejendomsadministration gennem en stor del af sin karriere. Han kommer senest fra en stilling som Facility Manager hos teknikentreprenøren Lindpro, hvor han løste opgaver for medicinalkoncernen Novo Nordisk i Bagsværd.

Tidligere har Roland Sørensen bl.a. arbejdet som teknisk koordinator for storkunder hos facility management-virksomheden ISS Facility Services.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen