SecurityWorldMarket

13-08-2015

Nice sælger sin forretningsenhed for videoovervågning til USA

Den israelske softwareudvikler Nice Systems har indgået en aftale om at sælge sin forretningsenhed for videoovervågning til det amerikanske investeringsselskab Battery Ventures.

Den samlede købesum udgør 100 millioner dollars, fordelt på 85 millioner i kontanter og yderligere 15 mio., som er baseret på fremtidige resultater.

Nice Systems er en velkendt, global aktør inden for videoovervågning, ikke mindst som leverandør af *VMS og **PSIM-software.

– Vi fortsætter med aggressivt at gennemføre vores langsigtede, strategiske plan og kan nu bedre fokusere på de områder, som vi tror vil give lønsom vækst for vores virksomhed, siger Barak Eilam, adm.dir. for Nice.

Transaktionen forventes fuldført i efteråret.

Fodnote: *Video Management System ** Physical security information management


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen