SecurityWorldMarket

10-09-2009

Nem persongenkendelse med ny ITV-teknologi

Nyt Panasonic Box netværkskamera fra Teletec Connect

Panasonic har lige lanceret en række netværkskameraer med helt nye funktioner. Med Mega Super Dynamic funktionalitet øges muligheden for genkendelse af personer i stærkt modlys markant. Teletec Connect demonstrerer produkterne på den forestående sikringsmesse i Odense og i firmaets nye showroom i Herlev.

De nye netværkskameraer i Panasonics 500-serie indeholder den seneste teknologi inden for kameraovervågning:

* Mega Super Dynamic - giver optimale billeder under alle lysforhold, især ved modlys
* H.264 - komprimerer billedfiler, så de fylder meget mindre på netværket
* Auto Back Fokus - viser 100% fokuserede billeder både dag og nat.

Den nye teknologi gør det langt nemmere at genkende personer og ting. Modlys er for eksempel ikke længere en hindring for let at se detaljer på billedet. Effekten af den nye teknologi er ikke til at tage fejl af, når man ser produktvideoen, som ligger på YouTube. Kameraerne findes både som box og dome.
Udover at kunne se Panasonic kameraerne i Teletec Connects showroom i Herlev kan de afprøves på messen Sikring og Sikkerhed i Odense Congress Center den 22.-24. september 2009 på Teletec Connects stand med produkter inden for kameraovervågning og tyverialarmering.
Ikke kun de nye netværkskameraer fra Panasonic demonstreres på messen, også overvågningssystemer af et andet velkendt mærke vil Teletec Connect vise frem for første gang:
"Vi har lige indgået et nyt nordisk samarbejde med et stærkt og internationalt anerkendt brand. Deres navn er endnu en hemmelighed, men på messen har vi premiere på udstilling af deres kameraovervågningsprodukter," siger administrerende direktør Michael Anthonsen fra Teletec Connect.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen