SecurityWorldMarket

24-12-2006

Juleaften er en højtid for indbrudstyve

Juleaften er årets travleste dag for indbrudstyve. Indbrudsprognosen for juleaften 2006 lyder på ca. 450 indbrud - næsten fem gange så mange som på et normalt døgn. Det vurderer Forsikringsoplys-ningen baseret på de seneste års indbrudstal.

Traditionen tro er omkring halvdelen af alle danske hjem forladt juleaften, og det giver ideelle arbejdsforhold for tyvene. Mange er også væk hjemmefra første og anden juledag, hvor indbrudstyvene også har travlt. Samlet forventes over 800 indbrud i julen.
- Det er umuligt at gardere sig 100 procent mod indbrud. Men hvis man gør det svært for tyven at se, om der er nogen hjemme, vil man ofte kunne undgå indbrudsforsøg, siger konsulent Allan Bo Christensen, Forsikringsoplysningen.
Der skal ikke nødvendigvis særlig meget til for at gøre tyven usikker, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen. Eksempelvis kan man sørge for at have tændt lys eller spille musik, som får det til at se ud som om, der er nogen hjemme.
Hvis man er væk flere dage i julen, er det en god idé at få naboen til at kigge efter huset. Eksempelvis kan man få naboen til at fylde noget af sit skrald i ens affaldssæk, fjerne aviser og reklamer fra postkassen og måske sætte sin bil over i den tomme carport.
Læs flere gode råd om at undgå indbrud i julen på Forsikringsoplysningen.dk



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen