SecurityWorldMarket

14-01-2007

Intelligent kamera-overvågning giver Sony fordele på sikkerhedsmarkedet

Sony er en stærk aktør på markedet for kamera-overvågning, og er allerede nu markedsleder inden for IP-baserede løsninger med intelligente kameraer.
Den store satsning på IP-baseret kameraovervågning det seneste år er imponerende. Så sent som i 2005 havde Sony kun tre IP-kameramodeller. I dag tilbyder man 15. Samt en række monitorer og forskellige typer software og servere, som omsætter analoge kamerasignaler til digitalt format.
Sony har hurtigt profileret sig som den drivende kraft, når det gælder intelligente kamera-overvågningssystemer. Intelligente systemer giver langt færre falske alarmer, hvis man justerer bevægelsessensoren via en avanceret billedanalyse, som sker direkte i kameraet. Kameraet kan endda opdage alle efterladte genstande som for eksempel tasker i en lufthavn eller biler langs en motorvej.
- Fordi det i realtid er muligt at se billeder i høj opløsning, kan man i praksis eliminere ineffektiviteten i den tid, som ellers går med at analysere kornede billeder. På den måde kan man tage hurtigere og bedre beslutninger, forklarer Key Account Manager Jacob Barfoed.
Intelligente overvågningskameraer, servere og software giver brugeren bedre muligheder for hurtigt og detaljeret at håndtere forskellige situationer, fordi bearbejdningen sker allerede, inden billedet kommer til kontrolcentret.
- Fordelene ved at lægge behandlingen af billederne allerede i kameraet er mange. Den største er måske, at den hjælper beslutningstagerne med netop at tage beslutningerne, mener Jacob Barfoed.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen