SecurityWorldMarket

05-05-2020

Installatørernes organisation udskifter begge direktører i direktionen

Mads Graves, afgående direktør.

Tekniq Arbejdsgivernes direktør Mads Graves har meddelt, at han vælger at fratræde sin position. Han har siden fusionen i foråret 2019 udgjort direktionen i den fusionerede organisation sammen med Niels Jørgen Hansen, der i torsdags gik på pension.

"Det har været tre begivenhedsrige og spændende år. Det er lykkedes at fusionere de to organisationer, og der er nu dannet en slagkraftig organisation, der endnu bedre kan gøre en forskel for de mange medlems­virksomheder," siger Mads Graves og uddyber:

"Med fusionen på skinner, tiltrædelsen af en ny administrerende direktør, samt store udfordringer med corona finder jeg tidspunktet rigtigt i fht. personligt at prøve kræfter med helt andre opgaver og lade medarbejderne og den nye administrerende direktør udvikle version 2.0 af Tekniq Arbejdsgiverne," siger Mads Graves i forbindelse med offentliggørelsen.

Fratrædelsen sker med udgangen af maj måned. Dermed får Mads Graves og Tekniq Arbejdsgivernes nye adm. direktør Troels Blicher Danielsen en måned til en glidende overdragelse af direktionsopgaverne i organisationen.



Leverandører
Tilbage til toppen