SecurityWorldMarket

15-11-2016

I morgen åbner Sectech

Ved hjælp af iLOQ NFC forvandles telefonen til en nøgle, uden at cylinderen kræver en ekstern strømforsyning. Vises på Sectech-messen, der åbner i morgen.

På Sectech-messen i København den 16.-17. november præsenteres en række af de sikkerhedsløsninger, som har fået mest opmærksomhed i løbet af året, for eksempel ILOQ NFC, verdens første digitale cylinder, der er NFC–drevet.

Med ILOQ NFC bliver telefonen lig med nøglen, strømkilden og porten til håndtering af adgangsret i realtid. ILOQ NFC, fra den finske producent ILOQ , er et af de nominerede produkter til årets Detektor International Awards, hvis prisoverrækkelse finder sted i forbindelse med Sectechs sikkerhedsbanket onsdag aften.

ILOQ-løsningen er baseret på smartphonens NFC-teknologi. Cylinderen aflæser adgangsretten og bruger telefonen som strømkilde. Telefonen fungerer således som både nøgle og strømkilde til låsen.

Fordelene med digitale cylindre i forbindelse med telefoner er, at man på en enkel måde kan skabe, dele og redigere adgangsret. Problemet har hidtil været, at cylinderen har krævet en ekstern strømkilde i form af enten batterier eller strømkabel.

– Traditionelle digitale cylindre kræver kontinuerlige og dyre batteriskift eller en endnu dyrere kabeltilslutning for at fungere. I et system med stort antal cylindre bliver disse omkostninger store, siger ILOQ´s grundlægger og adm. direktør Mika Pukari.

ILOQ NFC-cylinderen åbnes ved, at man rører ved dørhåndtaget med telefonen. Cylinderen åbnes, hvis telefonen indeholder adgangsretten.

ILOQ NFC passer til næsten alle cylindre, hængelåse og skabscylindre på markedet. Det er let og hurtigt at erstatte eksisterende cylindre uden at skulle foretage ændringer i døren. Håndteringen af rettigheder sker i realtid via en skytjeneste, som nås via ILOQ Manager-softwaren.

På Detektor International Award-ceremonien den 16. november er ILOQ NFC nomineret i klassen for årets bedste adgangskontrolprodukter (Access Control Products). De øvrige tre produkter er Cliq Connect fra Assa Abloy (Sverige), Bioentry fra Suprema (Sydkorea) og VMC Lidt fra Nedap (Holland). Prisceremonien finder sted i Planetariet over for Scandic Copenhagen Hotel, hvor Sectech-messen arrangeres.

Mere info om messe og konferencer her.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen