SecurityWorldMarket

12-11-2008

Highlights fra Lemvigh-Müller på Sectech

Lemvigh-Müller hvil også visa produkter fra Panasonic System Solutions, verdens pt. største udbyder af professionelt udstyr til videoovervågning.

Lemvigh-Müller stiller ud på Sectech den 19.-20. november og viser mange sikkerhedsprodukter med et stort forretningspotentiale.

PÅ Sectech den 19.-20. november præsenterer Lemvigh-Müller mange sikringsløsninger og produkter, f.eks. nye PIR-detektorer fra GE Security med avanceret og sofistikeret spejloptik. GE Securitys ingeniører har reduceret spejlenes størrelse og samtidigt indlagt flere gardindækninger. Dette giver tættere dækning og øger dermed detekteringen i hele dækningsområdet. De nye detektorer har også den udvidede 5D signalbehandling, som bl.a. betyder, at detektorerne kan "se" en person bag en paraply eller lignende.

Lemvigh-Müller vil også vise produkter fra Panasonic System Solutions, verdens pt. største udbyder af professionelt udstyr til videoovervågning. Med mere end 50 års erfaring fra sikkerhedsindustrien har Panasonic bragt mange innovative og unikke løsninger til markedet. Panasonics IP-baserede videoovervågningsløsninger er blandt verdens førende, hvilket blandt andet skyldes den høje billedkvalitet, man kan opnå. Det betyder høj sikkerhed, knivskarpe billeder og stor fleksibilitet via TCP/IP.

Lemvigh-Müller præsenterer også SiPass, fra Siemens Building Technologies, som giver nem adgangskontrol på 1-512 døre. Løsningen kan integreres med biometriprodukter fra Suprema og Panasonic. Biometriprodukter er hurtige og præcise løsninger, der foretager eksempelvis irisgenkendelse af de personer, som ønsker at passere et kontrolpunkt.

Schneider Electrics produktområde ESMI vises også. Det indeholder blandt andet brandalarmeringsprodukter, hvis fokus ligger på en intelligent form for brandalarmering. Det bidrager til målrettet brandslukning, så følgeskader kan minimeres mest muligt. På den måde kan de økonomiske konsekvenser af en brand også holdes i ave.

Byggeri, der er indrettet til mange mennesker, skal fremover have installeret et varslingsanlæg som en del af brandsikringen. Dette gælder både nye bygninger og installationer i eksisterende bygninger. Lemvigh-Müller præsenterer Bosch Plena talevarslingsanlæg, som lever også op til alle de nye krav i bygningsreglementet. Talevarslingsanlægget kan også bruges til at afspille musik, annoncere tilbud og meget andet.

På messen viser også Lemvigh-Müller en ny generation af tågegeneratorer fra MSS Professional A/S.



Leverandører
Tilbage til toppen