SecurityWorldMarket

22-12-2014

Øget fokus på hotelgæsters sikkerhed

Radisson Blu i København.

Radisson Blu i København.

Som den første internationale hotelkæde nogensinde har hotelgruppen Carlson Rezidor med sine ca. 1.350 hoteller verden over indgået samarbejde med den internationalt anerkendte svenske sikkerhedsvirksomhed Safehotels, som har etableret en krævende certificeringsordning for hotelsikkerhed.

Carlson Rezidor Hotel Group styrker nu sit fokus på sikkerhed og har netop annonceret et samarbejde med Safehotels om et omfattende sikkerhedsprogram. Carlson Rezidor, der blandt andet driver Radisson Blu og Park Inn By Radisson, vil med aftalen skabe endnu tryggere rammer for både ansatte og gæster på hotellerne.

Fra januar 2015 vil de første hoteller i Europa, Mellemøsten og Afrika begynde den formelle certificeringsproces, som blandt andet omfatter uddannelse af personale samt fokus på sikkerhedsudstyr, brandsikkerhed og førstehjælp. Safehotels vil desuden evaluere Carlson Rezidors eksisterende interne sikkerhedsprogram via overvågning og gennemgang den nuværende selvevaluering.

Safehotels Alliance AB har skabt ”The Global Hotel Security Standard” i samarbejde med sikkerhedseksperter, hotelejere og eksperter fra rejsebranchen.

”The Global Hotel Security Standard” omfatter blandt andet følgende områder: Organisation, Brandudstyr, Brandøvelser, Sikkerhedsrutiner, Sikkerhedsarbejde, Personale, Uddannelse, Sikkerhedsudstyr.



Leverandører
Tilbage til toppen