SecurityWorldMarket

27-10-2013

Fujitsu adskiller mobile data i sikker løsning

Fujitsus Managed Mobile adskiller virksomhedens data fra private data på de mobile enheder og reducerer dermed risikoen for tab af værdifulde og forretningskritiske data. Løsningen giver medarbejderne mulighed for trygt at anvende egne enheder til arbejdsbrug og virksomhedens enheder til privat brug uden at gå på kompromis med sikkerheden omkring data.
Virksomheder stiller krav til sikker adgang til data for medarbejdere - også når de er mobile. Privat- og arbejdsliv smelter mere og mere sammen, og medarbejderne bruger oftere de samme enheder både privat og arbejdsmæssigt. Det udfordrer sikkerheden, når der gives adgang til data, applikationer og kommunikation på mobile enheder.

Fujitsu imødekommer den mobile sikkerhedsudfordring med den nye Fujitsus Managed Mobile-løsning, og hjælper de danske virksomheder, der ønsker at gøre deres medarbejdere mobile på tryg vis. Fujitsus Managed Mobile adskiller virksomhedens data fra private data på de mobile enheder og reducerer dermed risikoen for tab af værdifulde og forretningskritiske data.

Løsningen giver medarbejderne mulighed for trygt at anvende egne enheder til arbejdsbrug og virksomhedens enheder til privat brug uden at gå på kompromis med sikkerheden omkring data.

It-forbruget, som det er nu, udfordrer både arbejdspladserne og it-afdelingerne, da skellet mellem de ansattes digitale privat- og arbejdsliv i stigende grad udviskes. Fujitsus nye Managed Mobile-løsning tager højde for de sikkerhedsproblemer, som indtil i dag har udfordret mobilitet på forretningsniveau. Fujitsus Managed Mobile leveres i samarbejde med Citrix XenMobile Enterprise. Teknologien herfra gør det muligt for Fujitsu at integrere andre virtuelle desktop-løsninger og giver en problemfri adgang til information på tværs af forretningen. Løsningen præsenteres ensartet for brugerne uanset hvilke devices, operativsystem eller location, de vælger at bruge.


Leverandører
Tilbage til toppen