SecurityWorldMarket

12-12-2020

Droner får fast plads i servicevognen

Om få år vil droner være lige så selvfølgelige og uundværlige hjælpeværktøjer for håndværkere og teknikere som skruemaskiner, trappestiger og arbejdslamper. Det forudser Jacob Palmqvist, produktchef hos Lemvigh-Müller.

- Dronerne har potentiale til at rationalisere og effektivisere en lang række opgaver inden for service, vedligeholdelse og byggeri. Vi har kun set begyndelsen af dronernes indtog, siger Jacob Palmqvist.

Komplet droneprogram
I Lemvigh-Müller tror man så meget på droner, at der er etableret et komplet produktprogram med droner, kameraer, stabiliserende kameraholdere og andet tilbehør, som håndværkere og teknikere kan få brug for.

Droner bruges allerede flittigt af beredskabs- og redningskorps og ifølge Jacob Palmqvist behøver man blot kigge til Sverige for at se en langt større anvendelse af droner til dagligdags inspektionsopgaver i for eksempel virksomheder og ejendomsselskaber.

Opgaver løses hurtigere
- Inspektion og dokumentation ved hjælp af droner kan ofte gøre det langt lettere at skabe overblik over for eksempel en reparations- eller serviceopgave. Dermed kan arbejdet sættes i gang hurtigere og eventuelle følgeskader begrænses,” siger Jacob Palmqvist.

Lemvigh-Müller forhandler dronemateriel fra en de førende producenter på området, DJI.



Leverandører
Tilbage til toppen