SecurityWorldMarket

08-09-2020

Det norske vejdirektorat har fået en bøde på 400.000 kroner efter ulovlig overvågning

Årsagen til bøden er, at der vid udstrækning er indsamlet og brugt personoplysninger fra faste vejkameraer til at overvåge entreprenører, medarbejdere, underleverandører og medarbejdere hos underleverandørerne.

Statens Vegvesen, der er Norges svar på Vejdirektoratet, har fået en bøde på 400.000 norske kroner efter at have foretaget ulovlig overvågning af ansatte, samarbejdspartnere og underleverandører.

Datatilsynet i Norge har givet landets vejdirektorat en bøde på 400.000 NOK for at have behandlet personoplysninger til formål, der er uforenelige med det oprindelige formål, og for ikke at slette kameraoptagelser efter 7 dage.

Årsagen til bøden er, at der vid udstrækning er indsamlet og brugt personoplysninger fra faste vejkameraer til at overvåge entreprenører, medarbejdere, underleverandører og medarbejdere hos underleverandørerne.

Brug af sådanne billeder til dokumentation af kontraktbrud flere måneder efter, at situationen har fundet sted, er ikke i overensstemmelse med videokameraernes oprindelige formål, og derudover skulle materialet have været slettet efter syv dages opbevaring, hvilket ikke var sket, oplyser Datatilsynet.



Leverandører
Tilbage til toppen