SecurityWorldMarket

05-04-2012

DBI rådgiver om brandsikring af KPMGs nye domicil

Det nye KPMG-domicil, der er blevet kaldt for et af Danmarks mest interessante kontorbyggerier i nyere tid, ligger centralt placeret ved Flintholm Station. Byggeriet er opført i totalentreprise af MT Højgaard, med 3XN som arkitekter, mens DBI har rådgivet om brandsikkerheden.
KPMG's nyopførte domicil er formet som en trekløver. Tanken bag de åbne rum og forbindelseslinjer er, at de skal inspirere til innovation og samarbejde.

Etagerne i byggeriet er koblet sammen af et system af trapper og gangbroer, mens hvert af byggeriets tre kløverblade omslutter et overdækket atrium. De korte gåafstande og åbne rum skal virke inspirerende for samarbejde, innovation og fleksibilitet.

Overordnet set er bygningens brandsikkerhed planlagt relativt simpelt i henhold til eksempelsamlingens præskriptive brandkrav. En analyse af risikoen for brandspredning i bygningen har bl.a. muliggjort anvendelsen af indvendige overflader i atriet, der afviger fra de traditionelle overfladekrav. I forbindelse med DBI's rådgivning om brandsikkerhed var der også visse udfordringer i forhold til bygningens facade.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen