Bluetooth SIG (Special Interest Group) har netop annonceret, at de til den næste generation af højhastigheds Bluetooth-baserede løsninger. Der er valgt den såkaldte MB-OFDM (Multiband Orthogonal Frequency Division Multiplexing) UWB (Ultra-WideBand) teknologi, som er udviklet og understøttet af WiMedia Alliance og som bakkes op af en lang række af de største leverandører af konsumerelektronik, chipproducenter samt softwareleverandører.
Integration af UWB-teknologien i Bluetooth-miljøet vil bane for at arbejde med datakommunikationshastigheder på 480 Mbit/s og opefter over kortere transmissionsafstande, hvilket betyder, at Bluetooth-teknologien kan bruges til trådløs overførsel af højhastigheds video og audio mellem f.eks. forskellige typer bærbare apparater samt mellem bærbare og stationære systemer - som f.eks. videooptagere og (HD) tv.
En højhastigheds version af Bluetooth vil i mange sammenhænge være en naturlig udvidelse af allerede eksisterende Bluetooth applikationer, der i visse sammenhænge er ved at 'løbe tør' for kapacitet i forbindelse udviklingen med de næste generationer af produkter, hvor kravene til netop datatransmissionskapaciteten forventes at blive kraftigt forøget.
Kilde: UgensErhverv.dk
30-04-2006



















