SecurityWorldMarket

02-10-2013

AR Media og Stockholmsmässan i samarbejde om Skydd-messen

Magnus Eriksson fra Stockholmsmässan er projektchef for Skydd og ser samarbejdet som et vigtigt skridt i videreudviklingen af messen.

Nordens største sikkerhedsmesse, Skydd, finder sted i Stockholm den 14.–16. oktober 2014. Ambitionerne op til messen er større end nogensinde, og meget bliver fornyet. Blandt andet har arrangøren Stockholmsmässan indgået en aftale med AR Media International med henblik på såvel produktudvikling som markedsføring og salg.
Magnus Eriksson fra Stockholmsmässan er projektchef for Skydd og ser samarbejdet som et vigtigt skridt i videreudviklingen af messen:

– Vi har siden 2001 haft et nært samarbejde med AR Media, hvor vi i fællesskab har arrangeret Sectech-messerne i de tre skandinaviske hovedstæder. Siden sidste Skydd i 2012 har vi arbejdet intensivt med at produktudvikle messen og har valgt at inddrage AR Media i dette arbejde. AR Media har en bred og dyb kontaktflade både i Skandinavien og globalt, hvilket betyder, at de er i stand til at opfange interessante trends og tendenser, som kan bidrage til Skydd-messens fornyelse, siger han.

AR Media skal også arbejde med markedsføringen af Skydd samt salg af stande på messens sikkerhedsdel (Skydd rummer også særlige afsnit for personligt sikkerhedsudstyr, redning og brand). Endvidere skal AR Media producere messekataloget.

– Vi ser samarbejdet som en naturlig udvikling af vores mangeårige samarbejde med Stockholmsmässan. Engagementet er også en logisk følge af AR Medias udvikling hen imod en mere eventorienteret virksomhed, siger Lennart Alexandrie, adm.dir. for AR Media International.


Leverandører
Tilbage til toppen