Pludselig tænder den ellers sorte tv-skærm hos vagthavende ved Østjyllands Brandvæsen. Skærmen har kontakt med videokameraer på en lang række af byens folkeskoler. Og vagthavende kan se, at tre personer lister langs en skoles ydermure med noget i hænderne, der måske er en dunk.

Videokameraet har bevægelsessensor og nattesyn, og er startet, fordi der er bevægelse i kameraets synsvinkel kl. 01 om natten, altså længe efter at skolen er lukket ned og forladt. Da vagthavende ser, at personerne er ved at tænde ild til en container op ad skolens mur, sender han straks brandbiler af sted og alarmerer politiet. Den hurtige udrykning betyder, at den antændte container kan slukkes, før ilden når at brede sig til skolens bygning. Millioner af kroner er sparet, og måske når man at fange gerningsmændene, skriver Århus Stiftstidende.

Det er den form for intelligent videoovervågning, flere magistratsafdelinger nu foreslår byrådet at installere for at øge det, man kalder risikostyringen af kommunens skoler. For det er på skolerne, at otte ud af 10 påsatte brande på kommunens bygninger sker.

Videokameraerne kan indstilles, så de kun filmer på tider, hvor der normalt ikke opholder sig personer ved skolen. Modsat almindelig videoovervågning, som lagrer billeder på en server, så man kan bruge det til et opklaringsarbejde, vil et kamera med bevægelsessensor kunne bringe os foran bolden og medvirke til at forhindre eller begrænse hærværket og skadens omfang, forklarer Kurt Henrik Sørensen, der er programleder for risikostyring i Aarhus Kommune.

Det vil koste i alt tre millioner kroner at opsætte videoovervågning med bevægelsessensorer på de 27 skoler i Aarhus, der er mest udsat for brande og hærværk. Samtidig foreslås det i et oplæg til byrådet, at installere ABA-anlæg på alle 47 skoler i kommunen for 25 mio. kr. ABA står for automatisk brandalarm-anlæg, og er en avanceret brandmelder, der både kan måle varme og røg og som automatisk sender alarmen direkte til brandvæsnet, der rykker ud på alarmen, skriver Århus Stiftstidende.

Når brandvæsnet får den hurtige melding kan de meget hurtigere rykke ud og gøre noget. Hver ABA-melder har sin egen adresse, så brandvæsnet ved præcist hvor på skolen, der er røg eller brand, forklarer Kurt Henrik Sørensen.

Da der søndag 12. oktober 2014 kl. 21 blev tændt ild i nogle borde og bænke ved Sødalskolen i Brabrand blev branden først opdaget langt senere af naboer til skolen, da flammerne stod ovenud af gymnastiksalen. Hele salen udbrændte, og skaden er opgjort til 5,8 millioner kroner.

Den udgift kunne have været meget mindre, hvis vi havde haft ABA-anlæg og videoovervågning, så brandvæsnet var blevet varslet meget tidligere, siger Kurt Henrik Sørensen.

Der er altså store besparelser at hente. Det viser erfaringer fra andre skoler i landet med ABA også. Og ifølge en business case, programlederen han har lavet på skolerne i Aarhus vil en investering på samlet 28 mio. kr. i ABA-anlæg og intelligent videoovervågning give en økonomisk gevinst for kommunen på mellem 1,6 og 3,4 millioner per år fremover. Dertil kommer at elever, lærere og skoler kan slippe for de store gener det er at være udsat for hærværk og brande og eksempelvis at skulle undvære lokaler gennem længere tid.

Kilde: Århus Stiftstidende.