SecurityWorldMarket

19-07-2021

Nyt IP-intercom til alle kamerasystemer

Axis I8016-LVE Network Video Intercom.

Axis Communications lancerer et nyt netværksvideobaseret intercom-produkt, der er hærværkssikret, og som kan overvåge i fuldt mørke.

Axis I8016-LVE Network Video Intercom er designet til tovejskommunikation, videoidentifikation og fjernadgangskontrol, ligesom det er velegnet til overvågning i fuldt mørke og kan håndtere krævende miljøer. Enheden har et indbygget sikkerhedskamera på 5 MP, høj lydkvalitet med ekko- og støjreduktion og sikrer pålidelig identifikation selv i de mest krævende situationer, skriver Axis i en pressemeddelelse.

Via sit usynlige infrarøde nattesyn muliggør Axis 18016-LVE Network Video Intercom tydelig identifikation af besøgende døgnet rundt. Den K10-klassificerede enhed er også let at installere og passer til kabinetter af standardstørrelse.

Axis 18016-LVE Network Video Intercom er baseret på åbne standarder og har en grænseflade med store integrationsmuligheder og er derfor et perfekt supplement til alle videoovervågningssystemer. Produktet kan også integreres med andre systemer og løsninger, såsom videostyring, adgangskontrol og VoIP-kommunikation.


Leverandører
Tilbage til toppen