SecurityWorldMarket

14-09-2015

Superaktuel konference i Bella Center, tryghedskameraets dag

Er vi ligeglade med privatlivsbeskyttelsen? Hvad ved vi egentlig om kameraovervågningens effekter? Og virker det efter hensigten? Hvordan bruger politiet overvågningen i sin efterforskning? Det er nogle af de spørgsmål, vi kan blive klogere på i løbet af halvdagskonferencen Tryghedskameraets dag, som afsluttes med en paneldebat med deltagelse af et par folketingspolitikere.

Den første Tryghedskameraets dag-konference i Danmark blev med succes afholdt i november 2014 på messen Sectech i København, hvor begrebet "tryghedskamera" blev introduceret i det danske sprog. Arrangørerne bag konferencen, AR Media og SikkerhedsBranchen, forklarer, at brugen af "tryghedskamera" (og "sikkerhedskamera") gør op med det negative i "overvågningskamera", hvor overvågning ofte forbindes med Big Brother og amerikansk telefonaflytning.

Halvdagskonferencen den 22. september, kl. 9:00-12:10, har følgende indhold:

9:10-9:40: Tv-overvågningens effekter – hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?

Sikkerhedsforskerne Markus Lahtinen og Benjamin Weaver fra Lunds Universitet har set nærmere på den forskning (især britisk), man har foretaget vedr. kameraovervågningens effekter. Det viser sig, at forskningsresultaterne ikke er så entydige, som det tidligere er hævdet. (Dette indlæg holdes på engelsk).

Taler: Markus Lahtinen, PhD, Lunds Universitet

9:40-10: Virker tv-overvågning?

Talere:

Overvågningsforsker Peter Lauritsen, Aarhus Universitet
Direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen

10:00-10:30: Sådan bruger politiet tv-overvågning i efterforskningen

Taler: Allan Juul, efterforskningsleder, Københavns Politi

10:40-10:50: Pause

10:50-11:20: Privatlivsbeskyttelse – er vi ligeglade?

Taler: Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed

11:20-12:10: Politisk paneldebat med folketingspolitikere

Hovedemne: Privatlivsbeskyttelse vs. terror – herunder masseovervågning – hvor meget privatliv skal vi ofre for tryghedens skyld?

Moderator: Casper Wilken, formand for SikkerhedsBranchens TVO-udvalg

Nærmere oplysninger og tilmelding til konferencen:

https://www.securityuser.com/expo/


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen