42 pct. af akademikerne under 40 år er meget eller overvejende negativt stemt over for den stigende brug af AI på arbejdspladserne. Blandt de 40-55-årige gælder det 23 pct.

Endnu større er bekymringen blandt de studerende. Her er halvdelen negativt stemt, mens knap 28 pct. frygter, at de på grund af AI ikke kan få et relevant job efter studiet. 32 pct. vurderer, at teknologien vil forringe deres jobmuligheder.

Det viser en ny undersøgelse fra DM (tidligere Dansk Magisterforening) blandt 1.560 medlemmer.

Tallene kan ses i sammenhæng med en stor analyse fra Nationalbanken, der viser, at de danske virksomheder, som har taget AI i brug, ansætter færre. Udviklingen rammer især yngre, højtuddannede i juniorprofiler.

Uden juniorer, ingen seniorer

Når AI overtager nogle af de opgaver, der tidligere gav juniorer mulighed for at lære faget og opbygge erfaring, risikerer man derfor at fjerne det første trin på karrierestigen:

”Virksomhederne skal selvfølgelig ikke ansætte for deres blå øjnes skyld, når der ikke er et forretningsmæssigt behov. Men de kan heller ikke forvente at høste erfarne specialister senere, hvis ingen er villige til at så frøene tidligt og lade talenterne spire. Derfor skal vi skabe nye veje ind for unge og investere langt mere offensivt i opkvalificering og efteruddannelse, så AI ikke blot bliver taget bredt i brug, men også bliver bredt forankret og modnet," siger Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen.

Erfaring med AI gør en forskel

Samtidig viser DM’s undersøgelse, at dem, der bruger AI ofte, er langt mere positivt stemt over for teknologien. 76 pct. af dem, der anvender AI dagligt på arbejdet, er positive over for den øgede brug. Blandt dem, der aldrig bruger AI i deres arbejde, gælder det kun 11 pct.

Det tyder på, at praktisk erfaring og stærkere AI-kompetencer kan være en del af svaret. De unge skal ikke blot forberedes på et arbejdsmarked med AI. De skal have mulighed for selv at lære at bruge teknologien og være med til at forme det arbejdsliv, den bliver en del af.

IT-Branchen har sammen med DM foreslået en national teknologisk kompetencefond på 300 mio. kr. årligt, der skal styrke mulighederne for digital efter- og videreuddannelse på tværs af det private og offentlige arbejdsmarked.