SecurityWorldMarket

Caverion opruster elforretningen med ny afdelingsleder

Lars Frode Lindgaard, ny afdelingsleder i Aarhus

Lars Frode Lindgaard er tiltrådt som afdelingsleder for elafdelingen i Aarhus. Med mere end 30 års erfaring fra el- og installationsbranchen skal han være med til at styrke Caverions position som en landsdækkende teknisk partner, der hjælper kunder i hele Danmark med tekniske service- og installationsløsninger.

Tidligere i år annoncerede Caverion opkøbet af GK Danmarks serviceforretning, som siden er blevet integreret i Caverions Technical Services-forretning. Forretningsområdet har siden oplevet positiv udvikling med nye kunder, flere projekter og styrkede kompetencer inden for køl, ventilation, sprinkler, VVS, el, brand og sikring.

Som led i den fortsatte udvikling og ambitionen om at være en stærk landsdækkende teknisk servicepartner styrker Caverion nu også elforretningen med ansættelsen af Lars Frode Lindgaard.

Han er uddannet elinstallatør i 1991 og har gennem sin karriere opbygget solid erfaring inden for teknisk service, projektledelse, tilbudsgivning, kundesamarbejde og ledelse. Lars Frode Lindgaard kommer med en bred baggrund fra større virksomheder, hvilket har givet ham en stærk forståelse for både teknik, forretning og mennesker.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen