Flere end 100 statslige myndigheder, regioner, kommuner, erhvervs- og civilsamfundsorganisationer deltog, da den nationale krisestyringsøvelse blev afholdt i efteråret 2025. Scenariet var et hybridt angreb mod forskellige dele af samfundet. Målet var at teste og styrke samspillet mellem deltagerne under krisen.

Nu ligger erfaringsopsamlingen fra øvelsen klar

Direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Laila Reenberg siger:

”Hele samfundet skal tænkes med, når vi skal styrke Danmarks robusthed og beredskab. Derfor var det også en prioritet, at vi denne gang involverede flere deltagere fra civilsamfund og erhvervslivet i øvelsen. Det var lærerigt for alle. Det er tydeligt, at der er stor appetit på at styrke samarbejdet, og at vi som samfund har et stort potentiale, som kan bringes i spil, når kriser opstår.”

Erfaringsopsamlingen identificerer syv anbefalinger, der kan bidrage til at styrke samfundets evne til at navigere igennem kriser. Nogle af anbefalingerne er rettet mod det nationale krisestyringssystem, mens andre er generelt relevante for enhver organisation.

Styrelsen for Samfundssikkerhed vil følge op på erfaringerne og anbefalingerne som led i arbejdet med at styrke Danmarks krisestyringskapacitet og etableringen af et nationalt 24/7 situationscenter, ligesom de vil indgå i det videre arbejde med at udfolde totalberedskabet.

Pointerne fra de syv anbefalinger er:

1) Kendskab til roller, ansvar og mandat

Anbefaling: Beskrivelser af det nationale krisestyringssystem tydeliggøres og udbredes, så alle relevante aktører har kendskab til roller, ansvar og mandat samt principper for det tværgående samarbejde.

2) Fastholdelse af situationsoverblik

Anbefaling: Såvel i daglig drift som under kriser opretholdes løbende et situationsbillede. Aktører, som ikke har plads i den nationale krisestyring, herunder myndigheder, erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer, skal også i højere grad kunne bidrage til og modtage situationsbilledet.

3) Inddragelse af hele samfundet

Anbefaling: Styrk strukturer og rammer for at inddrage myndigheder, der ikke indgår fast i de centrale krisestyringsfora, samt relevante repræsentanter for erhvervsliv og civilsamfund i den nationale krisestyring og krisekommunikation. Dette bl.a. med henblik på bedre at nyttiggøre alle samfundets kapaciteter og ressourcer og at nå specifikke målgrupper med tilpasset og målrettet krisekommunikation.

4) Vedligeholdelse af beredskabsplaner

Anbefaling: Aktørerne vedligeholder løbende beredskabsplaner, herunder planer for fortsat drift og genopretning. Myndighederne opfordres til at have særligt fokus på robustheden og nødløsninger.

5) Alternative kommunikationskanaler

Anbefaling: At genbesøge procedurer og kanaler/systemunderstøttelse for krisekommunikation til befolkningen, som kan bruges, hvis de sædvanlige (digitale) kommunikationsveje svigter.

6) Træning og uddannelse

Anbefaling: De enkelte aktører og de nationale krisestyringsfora sikrer, at man har de fornødne forudsætninger for at indgå i den nationale, tværgående krisestyring og for at assistere og støtte andre myndigheder. Det drejer sig bl.a. om, at et tilstrækkeligt antal medarbejdere har modtaget den nødvendige uddannelse, træning og information, samt at der er adgang til de nødvendige kommunikationsmidler.

7) Øvelser

Anbefaling: Med udgangspunkt i det aktuelle risiko- og trusselsbillede gennemføres løbende øvelser ved de enkelte aktører og i regi af det nationale krisestyringssystem.