SecurityWorldMarket

26-06-2018

Sony styrker distributionen af sikkerhedskameraer i Danmark

Aras Security bliver nu distributør af Sony kameraer.

Sony Video Security udvider nu med endnu en distributør af Sony’s sikkerhedskameraer i Danmark, nemlig Aras Security. I fremtiden kan Sony’s program af kameraer leveres gennem fire distributører.

For at give eksisterende og potentielle kunder nemmere adgang til Sony Video Security-produkter har Bosch Security Systems udvidet med endnu en distributør i Danmark, hvor Aras Security er valgt.

Sony’s Video Security-produkter ligger i mid range til high end og består af en bred vifte af IP-kameraer - fra faste kameraer over minidomes til ptz-kameraer. Programmet har desuden netværks-recordere, video management software og encoders til at indgå i komplette IP-baserede videosikkerhedsløsninger. Herudover er det nemt at integrere Sony-produkterne med produkter fra markedets væsentligste tredjeparts-leverandører.

”Vi er glade for at kunne tilbyde Sony’s kvalitetsprodukter gennem flere distributører i Danmark. Sony er kendt for sin høje billedkvalitet og ydeevne. Det betyder, at brugerne er i stand til at se alle detaljer i billederne, uanset hvilket miljø eller under hvilke lysforhold, kameraerne optager i,” fortæller Chris Pouret, Sony Video Security.

Distributionen i Danmark

”Overvågningsmarkedet i Danmark er præget af stor konkurrence. Vi tror, der er en voksende forståelse hos de professionelle sikringsfolk og sikkerhedschefer for anvendelsen af kameraer af en helt anden kvalitet, end den man oplever med de meget økonomiske kameraer. Hvis kameraerne skal have mere end bare en præventiv effekt, og optagelserne skal bruges til efterforskning, er det af stor vigtighed at billedmaterialet er i orden,” udtaler indehaver Michael Gelvan, Aras.

Selskabet blev grundlagt i 1986, hvor ønsket var at sælge pålidelige systemer til autoriserede installatører. I dag har Aras 80 medarbejdere, som er ansat i deres afdelinger i Danmark, Holland, Belgien, England og Tyrkiet.

Udover Aras er EET Europarts, Anixter Danmark og Sveistrup distributører af Sony’s sikkerhedskameraer i Danmark.

Om Sony Video Security:

Bosch Security Systems og Sony Corporation har i begyndelsen af 2017 etableret et samarbejde om deres videosikkerhedsudstyr, som indebærer både et teknisk samarbejde samt et salgs- og marketingsamarbejde. De to virksomheder kombinerer deres teknologiske ekspertise for at kunne udvikle innovative produkter og løsninger inden for videoovervågning til sikkerhedsapplikationer. Fra 1. februar 2017 (1. april 2017 i Kina) blev salgs- og markedsaktiviteterne i forbindelse med Sony Corporation's Video Security-forretning overført til Bosch Security Systems.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen