SecurityWorldMarket

04-07-2022

SMV’er driver markedet for multifaktorgodkendelse

Analysevirksomheden Marketsandmarkets har estimeret, at markedet for multifaktorgodkendelse (eller MFA på engelsk) forventes at vokse fra en anslået værdi på USD 12,9 milliarder i 2022 til USD 26,7 milliarder i 2027 med en årlig vækst på 15,6 procent i perioden.

De vigtigste drivende faktorer for MFA-markedet omfatter en stigning i antallet af svindel og dataidentitetstyverier, en stigning i brugen af BYOD/IoT-enheder, en stor efterspørgsel efter cloud-baserede MFA-løsninger og -tjenester, en stor mængde onlinetransaktioner samt strenge statslige regler.

MFA-tjenester har oplevet en stigende efterspørgsel i de seneste år. Servicesegmentet omfatter forskellige tjenester, der er nødvendige for at implementere, eksekvere og vedligeholde MFA-platforme i organisationer.

Med den stigende efterspørgsel efter MFA-løsninger i højvækstmarkeder som APAC og MEA er der en betydelig efterspørgsel efter trænings- og uddannelsestjenester for at udbrede kendskabet til forskellige MFA-løsninger og udbud af træning vedrørende effektiv implementering af løsningerne. Finanssektoren, sundhedssektoren og e-handelsindustrien har oplevet enorme datatab på grund af sikkerhedsbrud. Som følge heraf er de meget afhængige af MFA-løsninger for at styrke deres cybersikkerhedskapaciteter.

Den voksende bekymring for databrud og regler for overholdelse af privatlivets fred får virksomheder til at fokusere på at vedtage MFA-løsninger og -tjenester for at opnå overholdelse, forbedre datasikkerheden og muliggøre bedre fleksibilitet i driften. Store MFA-leverandører støtter bredt organisationer i sådanne hidtil usete tider med deres 365/24/7-tjenester.

SMV'er får størst vækst

Baseret på en organisations størrelse er det segmentet små og mellemstore virksomheder, som forskerne fandt vil vokse mest i prognoseperioden. SMV'er er mere tilbøjelige til at blive ramt af cybersvindel på grund af begrænsede ressourcer, tilgængelighed af it-personale og budgetmæssige begrænsninger. Derfor er MFA-software attraktiv for SMV’erne for at kunne spare penge, tid, ressourcer og aktiver. Med små virksomheder, der langsomt flytter til skyen, er der et betydeligt behov for MFA. Alle data er vigtige, og hackere må ikke have mulighed for at få adgang til dem. Derfor investerer små virksomheder ifølge Marketsandmarkets aktivt i MFA-løsninger for at forbedre deres sikkerhedsposition.

Geografisk er Nordamerika stærkeste region

Nordamerika anslås at tegne sig for den højeste markedsandel på MFA-markedet. Regionen omfatter nogle af de vigtigste leverandører, som tilbyder MFA-løsninger og -tjenester; nogle af dem er Microsoft, Broadcom, Onespan, Okta, Cisco, Ping Identity. Banker og føderale agenturer i USA anvender MFA-løsninger proaktivt for at autentificere alle i systemet. De skiftende arbejdsscenarier på grund af Covid-19, BYOD-trend, IoT, overholdelse af compliance og regler og forhøjede risici, såsom BEC, phishing, malware og andre avancerede trusler, får organisationer i Nordamerika til at vedtage MFA-løsninger.

Nogle vigtige markedsaktører

Vigtige leverandører på MFA-markedet og nævnt i rapporten omfatter Microsoft, Broadcom, Onspan, Okta, Micro Focus, Thales, RSA Security, Cisco, Ping Identity, HID Global, ESET, Yubico, Forgerock, Cyberark, Onelogin, Secureauth, Oracle, Salesforce, Secret Double Octopus, Silverfort, Trusona, Fusionauth, Hypr, Keyless og Luxchain.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen